• Foto: Søren Bidstrup Foto: Søren Bidstrup

Landin har verdens bedste job

 

 

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Landsholdskeeperen har fået en brølende god start hos Rhein-Neckar Löwen i det sydlige Tyskland

Da Niklas Landin efter VM i Sverige i februar 2011 fortalte, at han halvandet år senere ville skifte Bjerringbro-Silkeborg ud med tyske Rhein-Neckar Löwen (RNL), var det med udsigt til at blive en del af et verdensklassehold, der med Jesper ’Kasi’ Nielsens ejerskab og millioner i ryggen rakte ud efter stjernerne i europæisk herrehåndbold.

Den dengang 22-årige landsholdskeeper havde netop fået sit internationale gennembrud med en pragtpræstation ved VM i Malmø, hvor Danmark fik sølv. Det hele kørte for Landin.

Men så forduftede Kasi-Jespers millioner og rigmanden selv fra den sydtyske klub. Og samme vej ud af bagdøren er gået en række internationale landsholdsstjerner fra store håndboldnationer som Island, Polen, Tyskland og Kroatien. Olafur Stefansson, Gudjon Valur Sigurdsson, Karol Bielecki, Krzysztof Lijewski, Henning Fritz og Ivan Cupic. Bare for at nævne nogle.

Det udløste op til denne sæson snak om, at Rhein-Neckar Löwen gik en svær håndboldvirkelighed i møde. Og Niklas Landin erkender da også, at han blev lidt bekymret.

- Jeg havde da mine bange anelser lige hurtigt. Men så skrev jeg alle spillerne op. Dem, der ville komme. Og dem, der blev. Og jeg talte med Gudmundur (Gudmundsson, islandsk RNL-træner) om klubbens unge spillere, der kom op, og så så det hele fint ud. Vi har ikke verdens bredeste trup, men jeg synes, det er en stærk startsyver, vi kan mønstre, siger Niklas Landin.

Og snakken dokumenteres af en suveræn start på sæsonen for det nye løve-kuld. Landin & Co. fører lige nu verdens stærkeste liga efter ni sejre i ni kampe.

En perfekt start, og Niklas Landin har et bud på, hvorfor det er gået over al forventning.- Klubben har købt godt ind. En spiller som Alexander Petersson vil være guld værd for alle hold i verden. Det, han laver på håndboldbanen, finder du ikke mange andre steder. Bare med ham på holdet er du sikret, at det går super, siger Landin om islændingen.

Den danske målmand fremhæver også tilgangen af svenske Kim Ekdal Du Rietz, men undlader beskedent at nævne sig selv. Tre nordiske løver gør det dog ikke alene. Og klubben råder da også fortsat over solide topspillere som superfløjen Uwe Gensheimer, forsvarsklippen Oliver Roggisch, den norske stregkæmpe Bjarte Myrhol samt den kreative playmaker Andy Schmid fra Schweiz med en særdeles succesrig fortid i BSV.

- Som jeg hører det fra alle i klubben og fra fans, er det blevet meget bedre, end det var. De nye er kommet ind med meget større tryk og gejst. Jeg ved ikke, om det er heldigt, eller det er godt set, at man har hentet dem i forhold til de der store og løntunge stjerner, siger Landin.

Han har flere gange inden sit klubskifte kunnet læse, at han var på vippen til at fortryde valget af Rhein-Neckar Löwen som fremtidig klub. Det afviser han rigtigheden af og betegner tværtimod klubskiftet som optimalt.

- Jeg tror ikke, der er noget sted i hele håndboldverdenen, der er bedre at være lige nu, siger Niklas Landin.

Det hænger især sammen med, at den svenske målmandslegende Tomas Svensson er Landins målmandstræner i klubben.

- De har den bedste målmandstræner, som selv har prøvet at stå i situationen for ikke så længe siden. Ham har jeg hver dag til træning, og han arbejder tæt sammen med Claes Hellgren (det danske landsholds målmandstræner, red.), og de to snakker stort set sammen hver aften, siger Niklas, der også understreger, at hans valg af den tyske klub hænger sammen med begejstringen for træner Gudmundur Gudmundsson.

- Jeg føler, det har været et helt optimalt skifte for mig. Det kan selvfølgelig være svært at sige, men jeg tror, det har forbedret mine udviklingsmuligheder. Jeg kan ikke se, hvad der skulle gøre, at jeg ikke udvikler mig mere, end jeg gjorde i Danmark. Jeg er kommet til en bedre liga, hvor der står meget på spil i hver eneste kamp. Og jeg har én, der presser mig så meget, som Goran (Stojanovic, keeperkollega) gør. Så jeg er supertilfreds.

Og nu er målmanden oven i købet blevet anfører på landsholdet. Det kører stadig for Niklas Landin.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 

Mest læste på sporten.dk lige nu

   FAN-LIGAEN
AaB

AGF

AC Horsens

Brøndby

Esbjerg fB

FC København

FC Nordsjælland

FC Midtjylland

OB

Randers FC

Silkeborg

SønderjyskE

 
 
BTshop
Sport
Warrior Dash

Warrior Dash rammer Danmark

Mudder, ild og hårde forhindringer: Warrior Dash er et heftigt 5km forhindringsløb for både mænd og kvinder, hvordeltagerne skal igennem 15 hårde forhindringer. Prisen er inkl. en t-shirt, en medalje, én gratis øl eller sodavand og live musik

Kr. 395

Event
Disneyklassikere

Børneklassikere

Disneyklassikere - mange titler til en god pris Nu kan du gense Disneys klassikere sammen med familien! Vælg mellem mange forskellige Disneyklassikere og få mange timers magisk underholdning som vil glæde både store og små. Køb min. 3 film og spar 50% pr. stk.

Kr. 299

Rejser
Golfrejse

Golfrejsen til Spanien

Nu har du chancen for en unik golfrejse til Spanien. Lige syd for Barcelona ligger Lumine Golf med 2x18 huller i enten fladt eller kuperet terræn. Derudover er fri spa og wellness samt fitness og træning m/instruktør på mange forskellige gym. hold. Spar kr. 1.000.

Kr. 4.995

Events
Danseorkestret

Live på Kroen - Danseorkestret

Fredagsfesten er tilbage med et brag af en aften med god musik efter ferien når Danseorkestret gæster Skovriderkroen. Sidste koncert udsolgt på kun få uger så skynd dig. Der er et begrænset antal billetter til salg.

Kr. 345