KIF Kolding har ansat den tidligere landsholdsspiller Lars Krogh Jeppesen som ny assistent-træner.
Lars Krogh Jeppesen bliver ny assistent-træner i KIF Kolding. Det skriver TV2/Sportens hjemmeside.
Ud over at assistere træner Peter Bredsdorff-Larsen skal den tidligere landsholdsspiller hjælpe til i klubbens administration.
Peter Bredsdorff-Larsen er som bekendt også assistent for landstræner Ulrik Wilbek, og når chefen er væk, skal den tidligere Kiel- og Barcelona-spiller stå for træningen.
KIF Kolding tabte i sidste sæson DM-semifinalen til de senere mestre, AG København.






