• Foto: Bo Amstrup Foto: Bo Amstrup

KIF-maskinen hakkede mod Mors-Thy

 

 

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

KIF Kolding København var voldsomt på hælene i første halvleg mod Mors-Thy i aftenens ligakamp, men det lykkedes i sidste ende storfavoritterne at hive sejren hjem med 30-24.

Om hjemmeholdet havde undervurderet de nordjyske gæster, eller Kolding-mandskabets tanker allerede var henne ved lørdagens topopgør mod Skjern i Boxen, det skal være usagt. Faktum er i hvert fald, at KIF Kolding København spillemæssigt leverede langt under niveau, ligesom de mentalt tydeligvis ikke var helt oppe i gear i kampen i Brøndby Hallen.

Godt nok kom hjemmeholdet foran 4-1, men efter en timeout af Mors' træner Jan Paulsen fik udeholdet vendt kampen og var i teten resten af første halvleg. Specielt takket være store redninger af målmand Søren Pedersen og en skarp Marcus Mørk i angrebet, som hamrede boldene ind efter behag.

Modsat kørte det slet ikke for KIF Kolding Københavns store profiler. Blandt andet gik der lette bolde ind bag Kasper Hvidt - bolde, som den rutinerede keeper normalt tager med den største selvfølgelighed. Mors-Thy var derfor i front med 13-10 ved pausen.

Fra anden halvlegs start fandt KIF Kolding København - måske efter en lille opsang fra træner Peter Bredsdorff-Larsen - så bedre takter frem i spillet. Koncentrationen blev hævet over hele linjen, og Kasper Hvidt begyndte at redde bolde inde i målet.

Derfor fik hjemmeholdet hurtigt kontakt, og midtvejs i anden halvleg virkede det blot til at være et spørgsmål om, hvor stor sejren skulle blive. Den blev altså på 30-24, og dermed holder KIF Kolding København fast i førstepladsen inden lørdagens topopgør mod Skjern i Boxen i Herning.

De to point glædede naturligvis målmand Kasper Hvidt, der ellers var meget skuffet over sit holds præstation i første halvleg.

- Vi spiller langt hurtigere i anden halvleg i alle facetter af spillet, og det hjalp på vores spil. Vi var meget meget sløve i første halvleg. Det var en præstation langt under det niveau, vi kan være bekendt, siger Kasper Hvidt til TV2 Sport.

Og det synspunkt bakker holdkammerat Kasper Irming op om.

- Vi er ikke særligt tilfredse med første halvleg. Vi aftaler i pausen, at vi skal gå ud og give de sidste 20 procent, som vi manglede, siger Irming, som anerkendte, at KIF Kolding København ikke var klar fra kampens start.

- Nej, det virkede ikke sådan. Det virkede som om, vi troede, vi kunne slå dem med 80 procent. Men vi skal levere 100 procent hver gang, også mod Mors-Thy, siger han til TV2 Sport.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 

Mest læste på sporten.dk lige nu

   FAN-LIGAEN
AaB

AGF

AC Horsens

Brøndby

Esbjerg fB

FC København

FC Nordsjælland

FC Midtjylland

OB

Randers FC

Silkeborg

SønderjyskE

 
 
BTshop
Events
ViRocker.dk

ViRocker.dk

Så er der igen fest i Brøndby, når ViRocker.dk er tilbage med et program, der lover fest og gang i den Pinsedag 19. maj 2013 kl. 11-01. Oplev bl.a. D-A-D, Suspekt, Burhan G, Turboweekend og mange flere.

Kr. 145

Sport
Warrior Dash

Warrior Dash rammer Danmark

Mudder, ild og hårde forhindringer: Warrior Dash er et heftigt 5km forhindringsløb for både mænd og kvinder, hvordeltagerne skal igennem 15 hårde forhindringer. Prisen er inkl. en t-shirt, en medalje, én gratis øl eller sodavand og live musik

Kr. 395

Rejser
Golfrejse

Golfrejsen til Spanien

Nu har du chancen for en unik golfrejse til Spanien. Lige syd for Barcelona ligger Lumine Golf med 2x18 huller i enten fladt eller kuperet terræn. Derudover er fri spa og wellness samt fitness og træning m/instruktør på mange forskellige gym. hold. Spar kr. 1.000.

Kr. 4.995

Event
Disneyklassikere

Børneklassikere

Disneyklassikere - mange titler til en god pris Nu kan du gense Disneys klassikere sammen med familien! Vælg mellem mange forskellige Disneyklassikere og få mange timers magisk underholdning som vil glæde både store og små. Køb min. 3 film og spar 50% pr. stk.

Kr. 299