• Mikkel Hansen betegnes som Danmarks største talent. Det er spillere som ham, der skal trække rekordmange tilskuere til håndbold i København.  Foto: Claus Fisker

    Mikkel Hansen betegnes som Danmarks største talent. Det er spillere som ham, der skal trække rekordmange tilskuere til håndbold i København.

    Foto: Claus Fisker

Kasi-Jesper vil smadre AaBs rekord

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

AG København skubber i dén grad til taget i dansk håndbold med klubbens vilde satsning på at fylde Ballerup Super Arena til alle klubbens hjemmekampe.

Håndboldsatsningen AG København er klar til at erobre tronen i dansk herrehåndbold. Både på og uden for banen. Og fra start sættes overliggeren på øverste trin.

- Vi håber på 6-7000 feststemte tilskuere til en uforglemmelig eftermiddag, skriver holdejer Jesper "Kasi" Nielsen i sin blog på AG Københavns hjemmeside om lørdagens ligadebut på den nye hjemmebane, Ballerup Super Arena, mod de regerende mestre fra AaB.

Det er et særdeles ambitiøst mål for en håndboldkamp. Især øst for Storebælt, hvor tilskuertallene sjældent runder 2000. Men også i det håndboldglade Jylland er 7000 tilskuere et astronomisk tal. Og faktisk vil det være en markent forbedring af rekorden for en dansk klubkamp, hvis det lykkes. Den nuværende rekord blev sat i Gigantium Isarena i foråret 2009, hvor 5600 så AaB besejre FCK i en kamp om grundspillets førsteplads.

Læs også: Hvidt: Fire hold til toppen

At AG Købehavn får held til at sætte nye standarder i dansk håndbold allerede på lørdag, er klubbens direktør Søren Colding ikke et sekund i tvivl om.

- Jeg vil have udsolgt, lyder det bombastisk fra AGK-direktøren.

Læs også: Nu kommer storsnuderne fra AG København

Foreløbig er der ifølge Søren Colding solgt 4500 billetter, og ved 5000 stopper forsalget. De resterende godt 2000 billetter vil blive sat til salg "i døren" på lørdag.

Hvorfor stoppe salget før tid? Handler det om, at I må se i øjnene, at over 7000 tilskuere trods alt er urealistisk til håndbold i København?

- Nej, men vi vil også gerne have billetter i løssalg på selve dagen. Vi markedsfører os i radioreklamer og avisreklamer med, at det er muligt for vores gæster at købe billetter ved indgangen, derfor skal det være muligt.

Læs også: Kessler sponsor for håndboldstjerner

Vi hører også fra andre i håndboldverden, at mange gæster kommer på selve dagen og køber billetter, siger Søren Colding, der mener, at AG København bør kunne fylde Ballerup Super Arena til ALLE holdets hjemmekampe.

Tror I seriøst på, at man i en by som København, der ikke har store traditioner med store håndboldkampe, kan trække fulde huse til alle kampe i SÅ STOR en arena?

- Ja, det mener vi. Bare se billetprisen på kr. 25,- for børn, det er da et godt tilbud for at se danske håndboldstjerner. Den interesse, vi mærker for AG København, er enorm og med den perlerække at danske og udenlandske stjerner er vi sikre på, det lykkedes. Det er vel aldrig før set, at Kasper Hvidt, Joachim Boldsen, Lars Jørgensen og Mikkel Hansen spiller sammen på et dansk klubhold i en kamp, der gælder to point.

Det må alle med bare en lille håndboldinteresse være interesseret i at se live. Samtidig vil vi skabe en stemning, før og under kampene, som ikke er set før til håndbold i København, siger AGK-direktøren.

Tror I også på fulde huse når for eksempel hold som Lemvig og HC Midtjylland kommer på besøg?

- Ja, for alle håndboldelskere vil jo se de store stjerner som Kasper, Mikkel, Lars og Boldsen. Og se dem vinde. Se dem få succes, siger Søren Colding uden at ryste på stemmen.

Jesper "Kasi" Nielsen opfordrer direkte publikum til at være på plas i Ballerup Super Arena senest 30 minutter før kampstart for at få det hele med af det, han kalder "et helt unikt program, der aldrig tidligere har været prøvet af i de danske håndbold arenaer".

Hvad, AG København har i ærmet af overraskelser til første hjemmekamp, vil klubben dog ikke ud med.

- Det må I komme ud i Ballerup Super Arena på lørdag og opleve, siger Søren Colding med et hemmelighedsfuldt, skævt smil.

Skriv kommentar

*
*
*
Gem
 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Vinkup: 90 point fra Robert Parker!

Fantastisk vin fra et af de mindre kendte områder i Rhône-dalen. Dog er kvaliteten fra producenten Château Pesquié helt i top sammenlignet med hvad man betaler for vinene. Prøv denne og bliv overrasket!

Kr. 59,95 v/12 fl.

MUSIK
ddja

Danish DeeJay Awards

Danmarks største awardshow, hvor du kan opleve de største artister og dem der bliver det meget snart!

Kr. 295

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225

MUSIK
aura

Aura på Dk-Tour

Oplev en eksklusiv koncertoplevelse med Aura inkl. hendes nye CD "Before The Dinosaurus".

Kr. 250 - SPAR 100 kr.