Lars Jørgensen har været med til at vinde to de to første kampe i det uofficielle VM for klubhold
Lars Jørgensen og fire østeuropæiske topspillere har stor succes i Super Globe – det uofficielle VM for klubhold – hvor de fem lejesvende repræsenterer hjemmeholdet Al-Sadd fra Qatars hovedstad Doha.
Hjemmeholdet samt de forsvarende mestre Ciudad Real fra Spanien har vundet de to første kampe og har allerede kvalificeret sig til semifinalerne.
Lars Jørgensen, Ivano Balic, VM-topscorer Kiril Lazarov, Ratko Nikolic og målmand Mirko Alilovic vandt først over Al-Sadd fra Libanon med 30-19 og derefter over det australske hold Southern Stars med 36-16.
Spanske Ciudad Real, der også har vundet de to første kampe, bruger turneringen som forberedelse til Champions League-finalestævnet om en halv snes dage.








