KOMMENTAR

Man skal turde indrømme sine fejl. Derfor denne indrømmelse: Jeg tilhørte før fredagens semifinale mellem Danmark og Kroatien det skeptiske segment, der havde svært ved at se, hvordan Danmark skulle gøre noget i den matchning.

Men hvilken formidabel præstation, Ulrik Wilbeks mænd leverede i 30-24-sejren denne aften. Så god, så formfuldendt var præstationen - og det var mod så stærk en modstander - at det giver alt mulig mening at slå fast, at dette er en enestående mulighed for for første gang nogensinde at vinde et verdensmesterskab med hjem til Danmark.

Spanien venter i finalen. Spanien har hjemmebane og er de flestes forhåndsfavorit. Jeg minder om, at Danmark ved det seneste OL, EM og VM alle gange har slået spanierne. Jeg kan ikke få øje på, hvorfor dette mandskab, der synes i gang med en hysterisk smuk timing af topformen, ikke skulle kunne gøre det igen.

Jeg siger ikke, at det er en selvfølge, at det sker. Jeg siger bare, at det lige så godt kan ske, og at Spanien i hvert fald ikke er bedre end det kroatiske mandskab, som danskerne fredag aften totalt tog pynten af.

Man kan i denne stund måske ærgre sig over, at dette hold, der altså vandt EM for et år siden, floppede en kæmpe OL-mulighed for et halvt år siden, men man kan også glæde sig over, hvor dygtigt, der er arbejdet efter OL. Det genopretningsarbejde tjener alle på det danske hold til respekt.

Som det var tilfældet i kvartfinalen mod Ungarn leverede Danmark en formidabel første halvleg. Danskerne var taktisk velforberedt og kom ud i et perfekt spændingsniveau.

Energi og fokus strålede ikke mindst ud fra det danske forsvar, der dannede grundlaget for en åbning på kampen, hvor danskerne nåede et spillemæssigt højdepunkt. Det danske landshold fungerede som enhed.

Forsvaret var gennem hele kampen en levende, kompakt organisme, der gjorde det muligt for Niklas Landin at levere en af den slags indsatser, som vil blive husket også på den anden side af dette VM. Landin lignede verdens bedste målmand.

Og Anders Eggert lignede verdens bedste venstre fløj på et dansk hold, hvor de største ærgrelser gik på, at Hans Lindberg i effektivitet var langt fra sin præstation mod Ungarn og ikke udnyttede nogle oplagte muligheder til før pausen at kvæle kroaterne endegyldigt på et tidspunkt, hvor kampen bare var danskernes.

Men det hører med til historien, at Alilovic i det kroatiske mål også denne aften tog med både hænder og fødder, ligesom det hører med til historien om første halvleg, at Kroatien - der havde store, store vanskeligheder i det organiserede angreb - satsede alt i kontrafasen og den såkaldte ankomstfase, hvor Duvnjak lagde et tryk, der flere gange fangede et dansk forsvar, der først var på vej til at finde ind i sin organisation.

Men selv om Kroatien af den vej åd sig ind i kampen, var det stadig et fokuseret og roligt dansk mandskab, der i anden halvleg hurtigt bragte sig på 19-14, hvilket fik den kroatiske træner til at gå frem i den mandsopdækning af Mikkel Hansen, som alle vel med en blanding af frygt, nervøsitet og spænding har ventet at se den danske reaktion på.

Nu fik vi lov at se det, og det så godt ud. Jo, kroaterne fik rykket lidt ved kampbilledet, men ikke stresset danskerne. Det var stadig til at få øje på et dansk hold med løsninger og overblik - og frem for alt stod forsvaret og Landin stadig på højeste niveau og lagde grunden til en nedløbning af Kroatien til sidst.

Min karakterbog til danskerne:

Niklas Landin: 12
Jannick Green: UB
Casper U. Mortensen. UB
Anders Eggert:12
Nikolaj Markussen:10
Rasmus Lauge: 4
Bo Spellerberg: UB
Jesper Nøddesbo:10
Lasse Svan Hansen:10
Hans Lindberg: 02
René Toft Hansen.12
Henrik Møllgaard: 7
Kasper Søndergaard:10
Henrik Toft Hansen: UB
Mikkel Hansen:10
Kasper Nielsen:10
Ulrik Wilbek: 12