Håndboldlandsholdet har kun plads til de spillere, der virkelig VIL være med, fastslår Morten Stig Christensen efter en lang række afbud på kvindesiden.
I 1990’erne var kvindelandsholdet i håndbold det største. Både blandt spillerne og i den danske befolkning. Nu er indstillingen en noget anden. På banen har Ulrik Wilbeks herrer taget teten hos folket, og spillerne på kvindelandsholdet melder fra på stribe.
Mette Melgaard. Louise Bager Due. Mette Sjøberg. Henriette Mikkelsen. Og senest Rikke Skov.
Alle rutinerede navne, der spillemæssigt er oplagte landsholdsemner. Eller er de? Dansk Håndbold Forbunds generaldirektør Morten Stig Christensen sår i hvert fald tvivl om, hvorvidt de nævnte spillere egentlig er kvalificerede til en landsholdsplads.
- Når du siger til mig, at de er kvalificerede, vil jeg sige, nej det er de faktisk ikke. Man skal nok udvide det her kvalifikationsbegreb. For det nytter ikke, at du bare kropsligt og kompetencemæssigt er kvalificeret, hvis du ikke er det mentalt. Det er jo en del af det, siger Morten Stig Christensen.
- I eliteidræt i dag er de marginaler, der afgør, om du vinder guld eller sølv, så små, at det ikke er ligegyldigt, om du bare 'gerne vil', eller om du virkelig VIL. Du kan have dygtige håndboldspillere med, men hvis de ikke er ekstremt velmotiverede, så når vi ikke resultaterne.
DHF-direktøren understreger, at han ikke på nogen måde er sur på de spillere, der ikke længere vil være med. Han har tværtimod fuld respekt for de spillere, der efter moden overvejelse har valgt at sige fra til nationalmandskabet. For som han siger:
- Hvis du kan mærke i maven, at du ikke rigtigt er med, er det bedre at melde fra end at melde til. Det er min holdning til det.
Morten Stig Christensen vil ikke underkende betydningen af at have rutinerede spillere på landsholdet, men når nu mange af disse ikke føler sig klar, må det blive de unge talenters opgave, at løfte Danmark tilbage på toppen. Og det vil ske, er Morten Stig Christensen ikke i tvivl om.
- Jeg er rimeligt fortrøstningsfuld nu. Det er ikke et spørgsmål OM, men HVORNÅR vi er tilbage blandt de allerbedste. Jeg mener, vi har talentet og potentialet til det. Jeg har ikke noget imod, at kommentatorer siger, at vi med det nuværende hold godt kan glemme alt om medaljer ved EM i 2010. De er hyret til at have en mening, og de skal heller ikke arbejde med det bagefter. Men hvis vi, der arbejder i systemet eller pigerne selv begynder at gå rundt og bekræfte hinanden i, at det ikke lader sig gøre, kan vi lige så lade være med at være her, fastslår Morten Stig Christensen.
Første store opgave for kvindelandsholdet efter de seneste afbud er kvalifikationskampene mod Portugal i juni, der gælder en plads ved VM i Kina til december. Året efter er Danmark vært ved EM, og her har DHF som officiel målsætning, at Danmark skal spille om medaljer. En målsætning, der blev formuleret før flere af de rutinerede spilleres afbud.
- Vi har et par kampe mod Portugal (VM-kval i juni, red.), og der kan det ikke gå galt, tror jeg. Men skulle vi blive rundbarberet til VM i Kina og får udstillet for omverdenen, at der er rigtigt langt op endnu. Jamen så sætter vi os ned efter VM og kigger på det. Så kan det da godt være, at vi ikke skal proklamere, at vi går efter at være med blandt de allerbedste. Men vi kunne også være i en situation, hvor landsholdet faktisk havde overrasket ved at spille et anderledes spil.
Selv om Morten Stig har stor tiltro til det nuværende kvindelandshold, erkender han, at det repræsenterer et generelt problem for dansk kvindehåndbold, at landsholdsspillere stopper for tidligt. Og det mener DHFs generalsekretær, at man skal kigge på.
- Hvorfor er det sådan, allerede når man bliver 24-25 år, at man begynder at tænke på sin retræte, hvordan man skal nyde sit otium, og hvad ved jeg. Det er jeg ked af, for selv om mange af vores kvindelige spillere er meget dygtige i en ung alder, så ved vi jo, at den rutine, som blive bibragt af, at du har været med i fire-fem år og prøvet et par mesterskaber, den er uvurderlig. Du burde først peake, når du har passeret de 25 år, siger Morten Stig Christensen.
- Det har vi talt meget om. I en periode udtog man ikke ret mange af de unge, fordi man var bange for, at de var brændt ud for tidligt. Nu er vi bare i en situation, at vi qua de mange afbud bliver nødt til at forcere det lidt, konstaterer DHFs generaldirektør.
