KOMMENTAR

Det bliver ikke på debatten om Ulrik Wilbeks fravalg af Kasper Irming og Morten Olsen til VM-truppen, at mediedækningen af det danske herrelandshold skal leve de kommende dage. Dertil var det både for forudsigeligt, forventeligt og fornuftigt.

Men lidt interessant er det nu alligevel, at disse to spillere, der blandt andet har nogle af deres bedste kompetencer i mand-mand-spillet, ikke klarede cuttet. Det er interessant, fordi der omkring det danske herrelandshold i håndbold lige nu ikke findes et mere interessant spørgsmål, end hvad Wilbek lærte af OL.

Set udefra var det tydeligste London-problem, at danskerne ikke havde de rette spillere til at løse de mange mandsopdækningsminutter af Mikkel Hansen. Thomas Mogensen, Bo Spellerberg, Kasper Søndergaard og Lasse Boesen, der undervejs blev valgt til frem for Rasmus Lauge, fejlede her.

Og vi havde vel forventet, at noget af det, Wilbek især ville forandre frem mod VM i Spanien, var, at Danmark ikke igen må dø i spillet fem mod fem. Jeg siger ikke, at jeg har set tydelig VM-form hos Morten Olsen og Kasper Irming - slet ikke hos Irming faktisk. Men jeg siger bare, at de to spillere kan noget af det spil på kanten af et forsvar, som kan bruges til noget i de situationer, og mon ikke landstræneren ærgrer sig over, at de to spillere ikke i højere grad blæste benene væk under ham?

Nu nøjes Wilbek med at styrke holdet med Mads Mensah Larsen på denne front, ligesom han må forventes at tage til Spanien med mere tillid til Bo Spellerberg og Rasmus Lauge, end man fornemmede under legene i London.

Der er to ekstra pladser i en VM-trup end i en OL-trup, og de er gået til Casper U. Mortensen (venstre fløj) og Henrik Toft Hansen (streg). Michael V. Knudsen og Thomas Mogensen har selv meldt fra og erstattes af Jesper Nøddesbo og Mads Mensah Larsen, men det var næppe sket i lige kamp.

Endelig har Henrik Møllgaard slået Kasper Nielsen af. I valget af Møllgaard og Nøddesbo har Wilbek med sin udtagelse vist, at han især prioriterer at få kontraspillet tilbage.

Sagt mere direkte og frækt, så har han valgt at jagte de fem mål, der måske gemmer sig i kontraspillet højere end løsningen af de problemer, der ved OL opstod, når Mikkel Hansen blev mandsopdækket.

Wilbek har i sine år som landstræner ramt meget rigtigt, og jeg udelukker slet ikke, at han har gjort det igen i denne balancegang. Det var i hvert fald livgivende i weekenden at se et dansk hold tilbage i et ordentligt tempo fremad banen. Men vi fik aldrig rigtig testet, hvad vi kan med Mikkel Hansen taget ud af spillet, og det bliver den egentlige udfordring i Spanien.