• Foto: Ikke oplyst

Frank Jensen undskylder Landin-ups

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Overborgmester Frank Jensen er brandærgerlig over, at han kom til at sige 'Lundin' om Niklas Landin, da han hyldede landsholdet på Københavns Rådhus.

Da håndboldherrerne behørigt blev hyldet på Københavns Rådhus, efter de mandag vendte hjem med EM Guld om halsen, var det helt som planlagt med Overborgmester Frank Jensen som taler for holdet.

Men midt i hyldesten af Wilbeks tropper, blev fokus pludselig rettet på en uheldig talefejl fra Frank Jensen. Den sportsinteresserede borgmester kaldte Niklas Landin for Niklas 'Lundin', så håndboldmålmanden pludselig blev navnebror med den dømte morder, Peter Lundin.

- Han får undskyldningen her på stedet, siger Frank Jensen om sin talefejl.

Læs også: Kronprinsen: Jeg er pavestolt

Borgmesteren lagde ikke selv mærke til fejlen og opdagede den først tirsdag, da han undersøgte det på nettet.

- Jeg kom til at sige et forkert navn, og det er jeg brandærgerlig over. Jeg bestræber mig altid på, at sige navnene rigtigt i de mange taler jeg holder som overborgmester, og så er det selvfølgelig ærgerligt, at jeg denne gang ikke sagde det rigtigt. Specielt når det var i forbindelse med så stor en begivenhed med vores håndbolddrenge, forklarer Frank Jensen.

Læs også: Begejstret Landin tweeter F16-billede

Den lille talefejl fik flere af spillerne til at trække på smilebåndet på rådhuset, men værre var tilsyneladende ikke for Niklas Landin selv, konstaterer borgmesteren.

- Jeg har ikke indtryk af, at han selv lagde mærke til det, for da jeg talte med ham bagefter, nævnte han ikke noget. Men jeg er glad for, at du og befolkningen lægger mærke til, hvad jeg siger, for det betyder meget for mig, at mine budskaber går rent ind, siger Frank Jensen, som har lovet at øve sig, når han igen skal tale for landsholdet.

- Jeg skal forhåbentligt holde tale til dem igen, når de kommer hjem fra OL - forhåbentlig med guldmedaljer - og så vil jeg udtale navnene fuldstændig korrekt, lover han. 

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Drikkemoden Bordeaux fra topslot

Château Cantemerle er et 5. cru slot i Bordeaux og Les Allées de Cantemerle er den såkaldte andenvin fra slottet. Et virkelig godt køb til prisen!

Kr. 105 kr. pr. fl. ved 12 fl.

SPORT
golf

DM i Firmagolf

Spil DM i Firmagolf med kollegaerne eller chefen.Tuneringen foregår hen over foråret og sommeren.

Kr. 1.495 start fea for et par

.

MUSIK
Live på Kroen med Søs Fenger & Rasmus Nøhr

Ny Live på Kroen

Få en uforglemmelig koncert med Søs Fenger og Rasmus Nøhr med efterfølgende afterparty

Kr. 356

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225