Forud for sæsonstarten, så har man hos klassens nyeste elev, FIF, svært ved at danne sig et overblik over styrkeforholdet i den danske GuldBageren Liga.
Holdet trænes af Morten Østergaard og han er ny i rollen som træner for et hold i den bedste række, dette faktum, kombineret med at mange klubber har skiftet flere spillere, gør ifølge cheftræneren, at det er svært at vurdere hvor de forskellige hold står rent styrkemæssigt. Det betyder også at FIF-trænerens umiddelbare ambition for sit eget mandskab er ganske klar:
- Vi vil ikke rykke ned, siger han og fortsætter:
- Jeg synes der er så mange uafklarede problemstillinger i den her liga. Jeg tror stadig det er verdens stærkeste liga. Men der er også sket nogle ting, som dette projekt (FIF, red.) også er et udspring af. Nemlig det at der er en masse klubber der ikke har overholdt deres økonomiske forpligtigelser. Klubber der har været vandt til at have trupper på 22-24-26 spillere. Selv Viborg, der jo er et flagskib for dansk håndbold, er nede af at have omkring 16 spiller, udover et hav af ungdomsspillere, siger Morten Østergaard.
Som et resultat af dette, så har FIF-træneren svært ved at vurdere en række af de nærmeste konkurrenter:
- Der er Aalborg vi ikke ved hvor står, Esbjerg vi ikke ved hvor står. Der er Odense GOG som også er et stort spørgsmålstegn. SønderjyskE er et kæmpe spørgsmålstegn, siger han til HBOLD.dk.
Du kan se hele interviewet med Morten Østergaard her.








