Hos FIFs herrer har man et mål om at komme med i slutspillet, holdet ledes af Kristian Kristensen, der tidligere har trænet hos blandt andre TMS Ringsted.
Den erfarne træner, har et resultatmæssigt mål for sæsonen, men bag det ligger nogle mere abstrakte mål:
- Det er en top-8. Men i første omgang handler det om at få langt en kultur ind i træningslokalerne, og der har vi nogle gode kulturbærere fra FCK og også udefra. Det synes jeg er mere interessant at snakke om målsætninger for. Det er klart det bliver ikke en top fire, det bliver en af de sidste pladser i slutspillet, det er det vi går efter, siger han til HBOLD.dk.
Han erkender også, at det er en sæson hvor der er mange lige hold i rækken, i hvert fald efter de fire formodede tophold fra AG København, KIF Kolding, AaB Håndbold og Bjerringbro-Silkeborg:
- Der er en top og det bliver svært at røre dem, men der er også hold der driller de store, det vil der også være næste sæson. Realistisk set bliver det et midterfelt og der er ingen kampe man vinder nemt, styrkeforholdet er svært at sige, det ved vi lidt mere om den fjerde, når vi har mødt Århus i pokalturneringen, siger cheftræneren til HBOLD.dk.
FIFernes første alvorlige opgave er altså i Nordea Cuppen, hvor man møder Århus Håndbold.
Vil du se hele interviewet med Kristian Kristensen kan du klikke her.








