KOMMENTAR
EM begyndte med en dansk fiasko. De danske håndboldkvinder blev bange for at vinde og blev banket gule og blå af et svagt svensk landshold.De smed simpelthen sejren væk i en dyst, der blev et orgie i fejl og dumme beslutninger.
Alt var ellers lagt i hænderne på de sejrsvante danskere, da de midt i anden halvleg førte med hele fem mål, og man allerede havde sat sig tilbage i stolen med visheden om en god dansk EM-start.
Men det sidste kvarter tabte danskerne totalt tråden, mens svenskernes Johanna Ahlm nærmest alene bankede sejrstroen tilbage i svenskerne. Og Viborg-spilleren blev matchvinderen, da danskerne - ikke mindst anfører Line Jørgensen - lavede den slags elementære fejl, som man ikke en gang laver på puslingeniveau.
Foruden megaskuffelsen fik man svar på én ting: Det offensive forsvar med to spillere liggende fremme foran tremeterlinjen virker endnu ikke. En fysisk stærk spiller som Line Jørgensen er alt for let at sætte ud af spillet, hvis hun står over for en letbenet modstander. Og afstanden mellem de fire bageste bliver ofte alt for stor. Og ofte står spillerne helt forkert, så der er for mange spillere i den side, hvor bolden ikke er.
Men det er et friskt initiativ af landstræner Jan Pytlick, der naturligvis godt ved, at man ikke bygger et så krævende forsvar op i løbet af et par måneder.
Derfor var det ganske fornuftigt, at den danske landstræner ved den knebne føring på 12-11 besluttede sig for en mere defensiv indgang til begivenhederne og trak alle sine spillere tilbage på stregen og lod de to backer arbejde frem og tilbage.
Det blev det bedre af, indtil danskerne i de sidste 15 minutter nærmest valgte at spille baglæns. Der blev kun truffet dumme beslutninger, og koncentrationen var lagt ude på bænken. Ellers laver man ikke den slags gribefejl og dumme afleveringer, som de danske håndboldkvinder diskede op med.
Nu bliver lørdagens kamp mod Makedonien sikkert afgørende for, om det danske hold i det hele taget komme videre til hovedrunden.
Hej Ole
Det var forfærdeligt at se det sidste kvarter af kampen. Man havde sin frygt på forhånd-ville de unge spillere medtage noget at arven fra det tidligere hold, Hvor nerver som regel indfandt sig på de kritiske tidspunkter i en kamp? Det gjorde de, undskyldningen fra de fleste var, som den plejer at være, at der var for mange elementære fejl. Ja, det var der også, men det var der også tidligere i kampen medens det gik godt og vi spillede med tempo, det er jo det, der er det nye holds varemærke, og så kommer der en høj spildprocent,når man kører med Grigel og Kristiansen som playmakere. Der er ingen alternativ, sådan som jeg ser det, går vi tilbage til det gamle og mere langsommelige system, så har vi ikke de langskytter, der nødvendigvis skal løse op. Nej vi skal op på vognen igen, nok mere mentalt, det var jo her det gik galt, og hvor vi lige pludselig ikke turde spille hurtigt og direkte, med den større kalkulerede fejlmargin, der nødvendigvis må være, når vi spiller på den måde. Jeg endnu engang en Line Jørgensen, jeg ved godt hun blev topscorer, som var rtung og langsom, og selv om hun lavede mange mål virker hun nervøs og tung og faktisk meget nervøs. På et tidspunkt så man også Anne Grethe Nørgaard nærmest i panik læbe væk fra sin fløjplads, fordi hun var bange for at få bolden til en fløjchance.
Jørgen Jønsson
Der manglede konsekvens fra landstrænerens side, da f.eks. Ann Grethe Nørgaard i starten skulle spille smart på en friløber, og siden var helt ved siden af sig selv i angreb og forsvar.
Line Jørgensen startede stærkt, men faldt hurtigt ud af kampen med et hav af fejl i begge ender. Som nyudnævnt anfører skal hun stå som rollemodel for fight, men kiksede totalt, og Pytlick burde have holdt hende ude efter de første store fejl i 2. halvleg.
Stine Jørgensen og målvogter Sara Toft var derimod rigtig gode hele kampen igennem.