• Foto: Henning Bagger Foto: Henning Bagger

FCK gav Viborg afklapsning

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Der var flere klassers forskel, da FCKs håndboldherrer sendte Viborg hjem med en regulær endefuld

Uden på nogen måde at overanstrenge sig, vandt FCKs håndboldherrer onsdag slutspilskampen hjemme over Viborg med 37-21 og sørgede dermed for at gøre sin del af arbejdet i forhold til den ventede for-finale på lørdag mod AaB, hvor det afgøres, hvilket af de to hold, der skal i DM-finalen fra slutspilspulje 2.

- Det blev noget nemmere, end jeg troede. Vi får en god start, og vi står godt i forsvaret, sagde FCK-træner Magnus Andersson efter kampen.

FCKerne var fysisk overlegne over en bred kam, hvilket gav Viborg store problemer med at komme til afslutning over for et kompakt og godt dækkende københavnsk forsvar. Og lykkedes det endelig jyderne at komme fri, stod Steinar Ege meget ofte i vejen som sidste skanse.

Læs også: FCK sagde farvel i tårer

- Motivationen hos Viborg var måske ikke den største i dag. Men samtidig er jeg glad for, at vi fik en nem kamp og alle fik spilletid, sagde træneren.

Egentlig er det mest forunderlige, at selvsamme Viborg-hold for få dage siden besejrede AaB 33-32, som til gengæld for en uge siden gav FCK klø i Aalborg.

Læs også: Randers smed DM-guldet væk

Magnus Andersson hæfter sig ved, at hans mandskab gjorde en del forkert i det opgør. Blandt andet lavede FCK 15 tekniske fejl og havde kun fire kontraangreb mod AaBs 13. Og otte af 11 mulige FCK-indspil til stregen endte med at blive til kontraangreb for AaB.

- Vi skal gøre alle de ting meget bedre, fastslår FCK-træneren, der dog under alle omstændigheder forventer en tæt duel om den sidste plads i DM-finalen mod Kolding.

- Jeg håber, vi kan spille godt i den kamp på lørdag. Men jeg er oså klar over, at vi kan spille godt og tabe alligevel. AaB er et godt hold. Og i de her playoffkampe handler det også om at være heldig. Eller om stolpe ud eller en afgørende redning. Det er de små marginaler, der afgør det. Men det er også sjove kampe at spille, siger Magnus Andersson.

Læs også: Søndergaard: Det er synd for BSV

I for hold til første duel mod AaB i Aalborg råder FCK-træneren atter over sin serbiske højre back Vukasin Rajkovic. Han sad ganske vist over mod Viborg onsdag aften, men det var for at spare ham til den afgørende kamp mod AaB.

Heller ikke Kasper Hvidt fik spilletid mod Viborg. Norske Steinar Ege leverede 60 minutter på højt niveau, ligesom venstrefløjen Tommy Atterhäll viste topform med 10 scoringer hos FCK. 

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Vinkup: 90 point fra Robert Parker!

Fantastisk vin fra et af de mindre kendte områder i Rhône-dalen. Dog er kvaliteten fra producenten Château Pesquié helt i top sammenlignet med hvad man betaler for vinene. Prøv denne og bliv overrasket!

Kr. 59,95 v/12 fl.

MUSIK
ddja

Danish DeeJay Awards

Danmarks største awardshow, hvor du kan opleve de største artister og dem der bliver det meget snart!

Kr. 295

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225

MUSIK
aura

Aura på Dk-Tour

Oplev en eksklusiv koncertoplevelse med Aura inkl. hendes nye CD "Before The Dinosaurus".

Kr. 250 - SPAR 100 kr.