• Kolding-boss Jens Boesen arbejder på at skabe et nyt dansk storhold med flere AG København-profiler som Kasper Hvidt, Joachim Boldsen og Lars Jørgensen. Foto: Martin Sylvest AndersenKolding-boss Jens Boesen arbejder på at skabe et nyt dansk storhold med flere AG København-profiler som Kasper Hvidt, Joachim Boldsen og Lars Jørgensen. Foto: Martin Sylvest Andersen
  • Pokalkamp håndbold 1. september 2010, Fredericia HK - AG København. Kasper Hvidt i AG målet med sin tidligere landholdskollegaer Joachim Boldsen og Lars Jørgensen. Foto: Claus FiskerPokalkamp håndbold 1. september 2010, Fredericia HK - AG København. Kasper Hvidt i AG målet med sin tidligere landholdskollegaer Joachim Boldsen og Lars Jørgensen. Foto: Claus Fisker
  12  

Eksperter: Kolding gør det kun for pengene

 

 

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

KIF Kolding vil skabe 'hele Danmarks håndboldhold'. Men nogle iagttagere mener, at der er andre og mere påtrængende motiver for at gå ind i projektet.

At KIF Kolding i disse timer prøver at forstærke sin trup med flere af de største danske stjerner i det konkursramte AG København, står fast.

Men hvorfor er den hæderkronede østjyske klub gået ind i dette projekt? Hvorfor risikere at få sløret eller udvisket sin egen fasttømrede identitet som Danmarks største og mest vindende herrehold ved pludselig at prøve at skræve over både Jylland og Sjælland?

I en fondsbørsmeddelelse om projektet giver KIF Kolding selv en årsag.

- Selskabets målsætning er at skaffe en økonomisk kraft, som skal være fundamentet til ideen om at skabe hele Danmarks håndboldhold, som kan blande sig i den absolutte top af europæisk tophåndbold, skriver direktør Jens Boesen.

Andre mener dog, at det meget vel også kan handle om, at KIF Kolding har set en gylden mulighed for at forbedre klubbens skrantende økonomi. For selv om klubben forventer en klar fremgang på bundlinjen i regnskabsåret 2011/12 i forhold til katastrofeunderskuddet på 18,1 mio. kr. før skat i 2010/11, forudser KIF alligevel et underskud i størrelsen 6-7 mio. kr. ifølge en børsmeddelelse fra 30. juni.

- Kan du overhovedet forestille dig, at det handler om andet end økonomi? Jeg ved ikke, hvor galt det ser ud hos Jens Boesen. Men der har da været forlydender de sidste to-tre sæsoner om, at det ikke ser så godt ud. Så vidt jeg kan se, er der ikke andet i det, end at de vil tjene penge, siger den tidligere landstræner Leif Mikkelsen, der i dag er direktør i Team Copenhagen.

Leif Mikkelsen har meget svært ved at se, hvad sponsorerne vil have ud af at deltage i et projekt uden en forankring i et specifikt område.

- Det havde været meget mere spændende, hvis du havde fortalt mig, at der var en sponsorkreds, der ville gå ind i en region - som Fyn eller København - og skyde penge ind og være med til at rejse noget, som kunne blive et dansk tophold med internationalt perspektiv - samtidig med at de sagde, at nu gør vi noget for børn og unge, så håndbold igen bliver en stærk idrætsgren i storbyerne. Jeg tror, de kunne få en langt stærkere og sympatisk branding end på sådan et cirkus-projekt, som det her, siger Mikkelsen.

Også TV2s håndboldekspert, Bent Nyegaard, er inde på, at der er tænkt i økonomisk strategiske baner i Kolding IF omkring sammensmeltningen af KIF og det bedste spillermateriale fra AGK. Nyegaard bifalder dog forsøget på at bevare tophåndbolden i København, selv om det sker i en lidt usædvanlig form med rødder i to landsdele.

- Jeg ser positivt på alt, der sikrer, at der er tophåndbold i København. Og det er strategisk godt set af Jens Boesen. Hvis han har gang i de her strategier, er det også for sammen med København at løfte Kolding ud af den klemme, klubben har været i i mange år, siger Bent Nyegaard.

Håndboldklubben i Kolding har i flere år været associeret med store underskud. Men meget peger dog på, at KIF Kolding og Jens Boesen har erkendt, at man ikke i længden kan leve af at bruge flere penge, end man tjener. I hvert fald har KIF-direktøren »lovet« First North Børsen, at han ikke går ind i et tværgeografisk Kolding-København-projekt, med mindre der er fuld finansiering. For som han skriver til børsen:

- (...) projektet, som kun kan realiseres, hvis der kan opnås den nødvendige sponsoropbakning til, at selskabet kan påtage sig de betydelige meromkostninger til spillerlønninger, logistik, sponsorpleje og kampafvikling m.v.

I meddelelsen hedder det også om forudsætningen for, at projektet realiseres:

- Det er dog en afgørende forudsætning, at det samtidig sker på et økonomisk bæredygtigt grundlag.

Det forventes, at der fredag kommer klarhed over, om der er samlet sponsorkroner nok til, at Kasper Hvidt, Joachim Boldsen og Lars Jørgensen fremover skal spille for KIF København. Eller hvad de nu vil kalde hybriden.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 

Mest læste på sporten.dk lige nu

   FAN-LIGAEN
AaB

AGF

AC Horsens

Brøndby

Esbjerg fB

FC København

FC Nordsjælland

FC Midtjylland

OB

Randers FC

Silkeborg

SønderjyskE

 
 
BTshop
Rejser
Cykelrejse

Cykelrejse med Dennis Ritter

Vær med når vi til efteråret cykler Catalonien rundt - i alt 592 km - i Dennis Ritters gode selskab. V i bor på det 4* Spa Hotel Estival Park og har de fleste måltider inkluderet.

Kr. 6.995

Sport
Warrior Dash

Warrior Dash rammer Danmark

Mudder, ild og hårde forhindringer: Warrior Dash er et heftigt 5km forhindringsløb for både mænd og kvinder, hvordeltagerne skal igennem 15 hårde forhindringer. Prisen er inkl. en t-shirt, en medalje, én gratis øl eller sodavand og live musik

Kr. 395

Rejser
Golfrejse

Golfrejsen til Spanien

Nu har du chancen for en unik golfrejse til Spanien. Lige syd for Barcelona ligger Lumine Golf med 2x18 huller i enten fladt eller kuperet terræn. Derudover er fri spa og wellness samt fitness og træning m/instruktør på mange forskellige gym. hold. Spar kr. 1.000.

Kr. 4.995

Event
Hårdtslående opgør: Kessler vs. Froch i CinemaxX

Hårdtslående opgør: Kessler vs. Froch i CinemaxX

Oplev årets største boksekamp direkte fra O2 i London på Danmarks to største biograflærreder. Alle der køber billet til Kessler-kampen kan se Champions League-finalen gratis kl. 20.45 inden boksekampen. Prisen er desuden inkl. en kold Carlsberg. Du sparer minimum 100 kr.

Kr. 245