AaB er svækket defensivt i kampen om DM-guldet hos herrerne.
Det røde kort, AaBs svenske forsvarskæmpe, Mattias Gustafsson, fik i slutsekunderne af første DM-finale i lørdags i Aalborg for at forhindre en oplagt scoringsmulighed til Kolding, kommer til at koste AaBeren dyrt.
DHF har nemlig takseret forseelsen til to spilledages karantæne, og det betyder, at Mattias Gustafsson ikke kommer med mere i guldkampen, uanset om Kolding på lørdag skulle have held til at fremtvivnge en tredje og afgørende DM-kamp med en sejr på hjemmebane.
- Det er standarden, at når man bevidst forhindrer en modstander i at kunne komme til en helt fri afslultning, så udløser det to spilledages karantæne," siger formanden for DHFs disciplinærudvalg, Jens Bertel Rasmussen, til TV2 Sporten.
Karantænen til Gustafsson betyder også, at han har optrådt for sidst gang på AaBs hold. Svenskeren forlader nemlig dennordjyske klub efter denne sæson til fordel for tysk håndbold.








