De danske håndboldherrer skuffede fælt i 1/8-finalen ved VM i 1999 mod Cuba. Men det sker ikke i aften mod Tunesien, siger to af flopholdets spillere.
Når Danmark i aften møder Tunesien i 1/8-finalen ved mændenes håndbold-VM i Spanien, vil Mikkel Hansen og co. være klare favoritter trods lørdagens kaotiske togrejse fra Sevilla til Zaragoza, hvor aftenens kamp spilles.
Det er erkender spillerne fuldt ud, og alle eksperter er gungrende enige om, at den kamp vinder Danmark. Sådan var stemningen også for 14 år siden ved VM i Egypten, da de danske håndboldherrer på samme måde stod i en 1/8-finale over for en overkommelig modstander, nemlig Cuba.
Med landsholdsspillere som Søren Haagen, Morten Krampau, Morten Bjerre, Lars Krogh Jeppesen, Joachim Boldsen, Nikolaj Jacobsen og Lars Christiansen var forventningerne skyhøje mod den eksotiske modstander efter en indledende runde, hvor Danmark gik sikkert videre og kun tabte til Spanien.
Efter en nervøs første halvleg, hvor det danske landshold blot førte 14-13, gik det imidlertid grueligt galt for danskerne i anden halvleg, og daværende landstræner Keld Nielsen så sine talentfulde spillere krølle helt sammen og tabe sammenlagt 32-24 til de upåagtede cubanere.
Noget lignende skete så sent som i sommer ved OL i London, dog mod en håndboldmæssigt klart bedre modstander, da de danske gulddrømme blev kvast i kvartfinalen af Sverige. Og derfor kan man spørge: Kan vi komme til at opleve en ny Cuba-krise i aften mod Tunesien?
- Det kommer ikke til at ske igen, fastslår Lars Christiansen, der i dag er DRs håndboldekspert, men som i 1999 var med i det pinlige danske nederlag.
- Forskellen på dengang og i dag er, at da man mødte Cuba dengang, mødte man et hold, man vidste, man ville slå normalt, og som man troede, man var bedre end. Men man var ikke forberedt på, at de spillede en alternativ form for håndbold, som vi ikke kendte til, siger Lars Christiansen, der ikke ligefrem nyder at blive mindet om nedturen for 14 år siden.
- I dag er situationen anderledes. Danmark møder et hold, som godt kan overraske, men det bliver ikke med noget, man ikke har set før og stået overfor og prøvet. Samtidig har det danske hold prøvet at vinde de kampe. I 1999 havde vi aldrig prøvet at vinde de knald-eller-fald-kampe, og vi vidste ikke, hvad vi gik ind til, siger den mangeårige venstrefløj.
På samme plads spillede Nikolaj Jacobsen i 1999, og TV2-eksperten har det heller ikke godt med at blive mindet om Cuba-blamagen.
- Jeg har forsøgt at fortrænge, hvad der gik galt, siger han med et undskyldende grin, inden også han fastslår, at Danmark ikke bukker sammen mod Tunesien i 2013.
- Det nuværende landshold rummer meget mere kvalitet end holdet i 1999. Holdet i dag er flere klasser over landsholdet i 1999. Der var mange talenter dengang, men de var ikke så gamle, og vi var jo ikke i nærheden af verdenstoppen, som det her hold er, siger Nikolaj Jacobsen.
Han peger også på, at flere spillere på holdet har oplevet de danske EM-triumfer i 2012 og 2008 samt VM-sølvet i 2011.
- Succes avler succes. I 1999 havde vi ikke nogen succesoplevelser. Vi kom slet ikke med til VM i 1997 og floppede i 1995 på Island. Og vi drømte ikke om at vinde medaljer. Så skulle det hele da være gået op i en højere enhed, og lad os være ærlige og sige, at det var sjældent, det gjorde det, siger Nikolaj Jakobsen.
Lars Christiansen peger også på det nuværende landsholds vinder-erfaring som en væsentlig forskel på 1999 og i dag.
- Danmark er også mentalt forberedt og laver ikke de fodfejl, som man gjorde dengang. De har stået over for opgaven før. Og har lært af den. I dag har det danske hold respekt for den modstander, de skal møde. Men danskerne ved også, at leverer de deres normale standard, vinder de. Fordi holdet har redskaberne til at vinde, uanset hvordan Tunesien stiller op, siger Lars Christiansen, der erkender, at den uventede VM-exit i 1999 hører til blandt de største skuffelser i hans lange karriere.
- Havde vi vundet den kamp, skulle vi bare vinde en mere for at få OL-billetter til OL i Sydney. Men det lykkedes ikke, for vi var ikke dér, hvor vi skulle være, erkender Lars Christiansen.
