Frederik Petersen annoncerede tidligere i dag, at han skifter BSV ud med AG København til sommer, men i den jyske klub sidder man ikke på hænderne.
Allerede nu kan klubben fortælle, at de har sikret sig erstatningen for den svenske venstrefløj.
BSV har været et smut hos konkurrenterne hos Viborg, hvor de har skrevet en treårig kontrakt med den tidligere U-landsholdsspiller Casper U. Mortensen.
- Vi er meget glade for at kunne tilknytte Casper. Han har potentialet til at gå hele vejen. Dels er han en dygtig kontraspiller, der er han en moderne fløjtype, der også kan gå ind i banen, lyder det fra BSV-træner Carsten Albrektsen ifølge Ekstra Bladet.
22-årige Casper U. Mortensen er med 93 fuldtræffere en af håndboldligaens mest scorende spillere i denne sæson, og han kommer til BSV med en målsætning om at udvikle sig, så han kan få opfyldt drømmen om A-landsholdet.
Jeg tror, at BSV kan blive det perfekte afsæt til indfrielse af mine ambitioner, lyder det fra venstrefløjen til Ekstra Bladet.








