Peter Brüchmann spår en kort levetid for håndboldprojektet KIF København.
Et nyt bæredygtigt storhold eller et desperat forsøg på at holde liv i et håndboldhold med en dårlig
økonomi?
BTs kommentator Peter Brüchmann er ikke i tvivl. Han kalder KIF København 'en forretningsmæssig bastard' og forudser svære tider for det nye håndboldprojekt, der skal samle resterne fra Kasi-Jespers forliste håndboldeventyr:
- KIF København er bagt på følgende opskrift: En hamrende elendig økonomi i Kolding. En flok spillere på jagt efter et nyt projekt og en ny arbejdsgiver. Og en flok sponsorer, der fik et stærkt netværk i AGK og gerne vil fortsætte det.
- Jens Boesen, direktør i Kolding, får lukket en del af sit hul. Senior-spillerne får et nyt job. Og sponsor-netværket får en stribe festlige lejligheder til at drømme om storheden i AGK og drømmen om en ny ditto.
- Men er det nok? For mig at se er det en forretningsmæssig bastard, der ikke giver København det nye projekt, som hovedstaden har brug for. Visionen må være at skabe et projekt, der kan bære ind i Københavns nye multi-arena med plads til 15.000 tilskuere, der skal stå klar i Ørestaden i 2015.









