• Foto: Preben Madsen Foto: Preben Madsen

Blodbad i vente i Viborg

 

 

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Eksperter er bekymret for Viborg HKs fremtid, efter klubben har varslet voldsomme nedskæringer

Skyerne er trukket sammen over Viborg HK. Og der er et massivt økonomisk uvejr på vej.

Sådan tolker eksperter den spareplan, som midtjyderne kom med tirsdag aften, hvor det blev offentliggjort, at herreligaholdet reduceres til et udviklingshold - og at klubben samtidig skal spare 10-12 millioner kroner i det kommende regnskabsår.

Det er cirka halvdelen af de samlede personaleomkostninger, og ifølge eksperter er Viborgs ’trimning af organisationen’, som klubben kalder det, et udtryk for en potentiel livstruende situation.

- De er dødhårdt presset. Det lyder næsten som et blodbad. Man kan sige, patienten bløder, men det er spændende at se, om han overlever. Det er jo ikke spillere med millionlønninger, der forsvinder fra deres herrehold, og de skal altså stadig have løn i deres kontraktperiode, siger håndboldekspert og tidligere landstræner Leif Mikkelsen, der ser en form for desperation i Viborgs nedskæringer.

- Når pinen er størst, er man oftest mest desperat for at få den fjernet. Det er helt rigtigt set at satse på damerne, men Viborg betaler prisen for i flere år at have sat sig mellem en to-tre stole og for ikke at have kunnet finde ud af, hvad man ville. På en måde kan man godt sige, det har været naivt at køre det på den måde. Det er næsten umuligt at drive et succesfuldt hold både på dame- og herresiden, lyder analysen.

Også sportsøkonom Troels Troelsen er bekymret for den grønblusede traditionsklub. Han hæfter sig ved, at klubben i de seneste år har kæmpet med det ene store millionunderskud efter det andet, som har drænet egenkapitalen.

- Det er en kæmpe nedskæring, den foretager, og det viser, at det er en meget alvorlig situation. Men jeg kan ikke se, at det genrejser Viborg på allerhøjeste niveau. Udlandet er kørt forbi for længst. Der er så mange flere penge i de udenlandske klubber, og med de store økonomiske problemer, Viborg har haft i de seneste år, er det her slet ikke nok, siger Troelsen, som mener, Viborg glemte at smede, mens jernet var varmt.

- Klubben forpassede den gyldne mulighed, den havde i midten af 00’erne, da man sad på tronen i europæisk håndbold. Den fyrede penge af i stedet for at tænke på at skabe et langtidsholdbart projekt, siger han.

DRs håndboldekspert, Søren Herskind, mener, der skal helt grundlæggende ændringer til i Viborg HK, hvis klubben skal slippe helskindet gennem nedskæringerne.

- Der er brug for nytækning både på og uden for banen. Lige nu skærer den bare ned, og på et tidspunkt ender den med at skære sig selv væk. Jeg synes, Viborg HK er en klub, som har haft svært ved at tilpasse sig tiden. Hvis du ser på Champions League-kampene, er der ikke i nærheden af at være udsolgt, og det virker ærligt talt ikke til, at den går så meget op i at få hallen fyldt, siger Herskind og tilføjer:

- Viborg baserer stort set udelukkende sin forretning på at få eksponering i tv-kampe. Men virkeligheden er en anden nu, for klubben har slet ikke samme antal tv-kampe som tidligere. Den har brug for at begynde at tænke på sine fans og få fyldt hallen og lave noget mere ’hospitality’ for deres sponsorer og tiltrække investorer på den måde. Det samlede produkt, man tilbyder i øjeblikket, er simpelthen ikke interessant nok, siger han.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
   FAN-LIGAEN
AaB

AGF

AC Horsens

Brøndby

Esbjerg fB

FC København

FC Nordsjælland

FC Midtjylland

OB

Randers FC

Silkeborg

SønderjyskE

 
 
BTshop
Sport
Warrior Dash

Warrior Dash rammer Danmark

Mudder, ild og hårde forhindringer: Warrior Dash er et heftigt 5km forhindringsløb for både mænd og kvinder, hvordeltagerne skal igennem 15 hårde forhindringer. Prisen er inkl. en t-shirt, en medalje, én gratis øl eller sodavand og live musik

Kr. 395

Event
Disneyklassikere

Børneklassikere

Disneyklassikere - mange titler til en god pris Nu kan du gense Disneys klassikere sammen med familien! Vælg mellem mange forskellige Disneyklassikere og få mange timers magisk underholdning som vil glæde både store og små. Køb min. 3 film og spar 50% pr. stk.

Kr. 299

Rejser
Golfrejse

Golfrejsen til Spanien

Nu har du chancen for en unik golfrejse til Spanien. Lige syd for Barcelona ligger Lumine Golf med 2x18 huller i enten fladt eller kuperet terræn. Derudover er fri spa og wellness samt fitness og træning m/instruktør på mange forskellige gym. hold. Spar kr. 1.000.

Kr. 4.995

Events
Danseorkestret

Live på Kroen - Danseorkestret

Fredagsfesten er tilbage med et brag af en aften med god musik efter ferien når Danseorkestret gæster Skovriderkroen. Sidste koncert udsolgt på kun få uger så skynd dig. Der er et begrænset antal billetter til salg.

Kr. 345