Forsvarsgeneral Lars Jørgensen er ikke i tvivl: Champions League-sejren i Montpellier betyder noget helt specielt for AG København.
- Jeg synes lidt, det her er et svendestykke for os. Det er sådan en stor skarp her på udebane, som vi har manglet, for at kunne tillade os at sige, at vi vil gå langt i Champions League og måske endda vinde det. En ting er at vinde på hjemmebane, men man skal også både præstere godt og få point på udebane mod de store hold. Og det er der altså ikke ret mange, der gør her i Montpellier, siger Jørgensen, da sporten.dk fanger ham på en telefon, og tilføjer:
- Det her viser berettigelsen af hele vores projekt ude i AGK. Vi vinder på vores egne præmisser og på vores egne kvaliteter, og vi bliver ikke hjulpet af dommere eller noget som helst. Det er den her slags, der skal til, hvis vi skal tro på, at vi kan vinde Champions Lege. Det her en blåstempling af projektet og vores ambitioner, mener Lars Jørgensen.
Nu ser AGK-profilen frem til næste søndag, hvor THW Kiel kommer på besøg i en vaskeægte gruppefinale i Brøndby Hallen. Og sejren på endnu en sejr er i den grad tilstede hos Jørgensen og de øvrige AGKere.
- Det bliver en fed gruppefinale. Det er jo lidt den foreløbige kulmination på hele det her H.C. Andersen-agtige noget, vi har gang i AGK. Det kunne være helt fantastisk at lukke gruppen med en sejr og snuppe førstepladsen, og det vil vi jagte stenhårdt. Vi er også et sted, hvor vi skal gå ind til sådan en kamp med ambitionerne om at vinde, siger Lars Jørgensen.








