Søren Hansen rykkede fredag fra bund top til Johnnie Walker Championship på Europatouren.
Otte birdies og et kæmpe spring frem i feltet. Søren Hansen spillede fredag en mirakelrunde til Johnnie Walker Championship på Europatouren. Med en runde i 65 slag, 7-under-par for dagen, rykkede han ikke mindre end 101 pladser frem i feltet til en foreløbig 11. plads. Dermed gik han fra en skuffende placering til en mulighed for at opnå en topplacering i weekenden.
LÆS OGSÅ: Elin scorer kassen på skilsmisse
Hansen startede på hul 10 og var lig par efter fem huller. Herefter gik det stærkt fremad for nordsjællænderen, der indenfor de næste 11 huller skrev 7 birdies på sit scorekort.
Også Ross Fischer tog et stort hop fremad fredag, da han med en 67'er avancerede 59 pladser til samme score som Søren Hansen.
Følg slagets gang live her.









