En amerikansk golfspiller har sat ny rekord i længste drive med lang driver og dermed overgået danske Karsten Maas, der tidligere sad på rekorden.
Når den amerikanske caddiemaster og pro-assistent Michael Furrh fra Rolling Hills Country Club i Arlington, Texas ikke arbejder, hygger han sig med at slå bolde med ekstremt lange drivere.
Og forleden lykkedes det ham så at overgå den danske trickshot-kunstner Karsten Maas, der på golfmessen i Bella i 2009 slog bolden 123 meter (carry-længde) med en 4,1 meter lang driver.
Med en driver på hele 4,3 meter fik Furrh skubbet bolden ud på 133,5 meter, og dermed kan han kalde sig ny verdensrekordholder.










