Golfspilleren lavede sit livs bedste score på de sidste ni huller
Den professionelle danske golfspiller Iben Tinnings anden runde i den amerikanske turnering Safeway Classic var som nat og dag.
41 slag stod der på scorekortet efter de første ni huller, men så vågnede Iben Tinning op. Med seks birdies og tre pars lavede den danske golfspiller med 29 slag sit livs bedste score på ni huller og kom således ind i 70 slag – to under par.
Det betød et avancement på to slag, så Iben Tinning nu ligger placeret som nummer 17 før sidste runde. Der er kun to slag op til en top-10 placering.
Iben Tinning er sammenlagt tre slag under par, mens turneringen føres af japanske Al Miyazato, der er otte slag bedre.
Sidste runde spilles i nat dansk tid.









fedt at hun er på vej tilbage på toppen igen