Phil Mickelson havde alle muligheder for at overhale Tiger på verdensranglistens førsteplads, men han gik helt ned søndag og gik en katastroferunde i 78 slag
Phil Mickelson har gennem de sidste uger haft adskillige muligheder for at overhale Tiger Woods på førstepladsen af verdensranglisten. Søndag havde han den største chance hidtil, og han kunne med et top-4 resultat vippe Tiger af pinden. Det lykkedes langt fra. I stedet faldt Mickelson helt sammen, og efter en runde i 78 slag ( 8) sluttede Mickelson som nummer 46.
Phil Mickelson har dog endnu en mulighed når, US PGA Championship sættes i gang torsdag.
LÆS OGSÅ: Westwood trækker sig fra WGC og PGA Championship
Verdensranglistens nummer tre, Lee Westwood, får derimod ikke chancen igen i denne uge. Han trak sig efter to runder af WGC Bridgestone Invitational og det forventes, at Westwood nu må holde 6 ugers pause. Westwood har gennem hele sæsonen udskudt den uundgåelige og tiltrængte pause, som lægerne har foreskrevet, sikkert for at kravle til tops på verdensranglisten. Nu ser det ud til, at den drøm er væsentligt længere væk, og det handler nu om at blive klar til Ryder Cup.
LÆS OGSÅ: Tiger milevidt fra Ryder Cup
Hunter Mahan, der søndag vandt karrierens absolut størst sejr, rykker frem som nummer 12 på verdensranglisten. Med sejren kommer også den bonus, at han nu er kvalificeret til det amerikanske Ryder Cup hold.
Top-10 ser således ud
1) Tiger Woods, USA
2) Phil Mickelson, USA
3) Lee Westwood, Eng
4) Steve Stricker, USA
5) Jim Furyk. USA
6) Ernie Els, Zaf
Det var en beskeden uge for de danske topspillere, hvor det kun var Søren Hansen, der var i kamp. Det skete uden den store succes, da Hansen sluttede tæt på bunden i det skrappe felt i Bridgestone Invitational. Danskernes placeringer er således:
68) Søren Hansen
69) Søren Kjeldsen
79) Anders Hansen
120) Thomas Bjørn
203) Thorbjørn Olesen
333) Jeppe Huldahl
393) Mark Haastrup
7) Luke Donald, Eng
8) Rory McIlroy, Nir
9) Paul Casey, Eng
10) Ian Poulter, Eng








