Thorbjørn Olesen er alene på førstepladsen i Abu Dhabi HSBC Championship
Verdensstjerner som Rory McIlroy, Tiger Woods og Luke Donald må kigge op til danske Thorbjørn Olesen i Abu Dhabi HSBC Championship.
Den 22-årige dansker bragede igennem med en fredagsrunde i 67 slag (-5), så han er indtil videre alene på førstepladsen i -7.
Thorbjørn Olesen indtog førstepladsen, da han på niende hul sænkede dagens femte birdie. Han fulgte op med birdies igen på 10. og 12. hul og udbyggede sin føring.
Desværre sluttede han med en bogey på 18. hul, men i alt to bogeys på runden fjernede ikke indtrykket af en Thorbjørn Olesen i topform.
Inden dagens sene bolde kommer i aktion ligger han med et enkelt slags forspring til den nærmeste forfølger.
Thomas Bjørn og Søren Hansen var også ude i de tidlige bolde.
Thomas Bjørn kom rundt i 71 slag (-1) og ligger foreløbigt på 42. pladsen i par. Søren Hansen brugte 73 slag (+1) og ligger på 53. pladsen i +1.









