• Foto: Ikke oplyst

Paris hylder tysker

 

 

 

Print | Send | Del

 

Links

Den danske triumf udeblev, da tyske Marcel Siem holdt en parade af stjernespillere bag sig og vandt i Frankrig

Der var jubelbrøl over alt på finaledagen af Open de France, men omkring førerbolden var der stille. Anders Hansen fik aldrig spillet til at køre og måtte efter en runde i 75 slag nøjes med en beskeden 11. plads. David Howell startede også usikkert, og selv om han senere genfandt kontrollen, blev han aldrig en faktor i spillet om sejren.

 

Francesco Molinari var efter tre runder i par for turneringen, og efter en double bogey på første hul, var der ikke noget der tydede på, at han skulle blande sig i toppen. Men endnu mens førerbolden kæmpede på 8. hul, lavede Molinari sin niende birdie for dagen, og skrev efterfølgende under på en runde i -7, der samtidig blev hans total for turneringen.

 

Det var en score, som et felt af stjerner jagtede frådende. Poulter og Stensen havde begge mange birdies på scorekortet og nåede op på siden af italieneren, inden de faldt fra igen. Poulters titelhåb faldt med bogeys på de to sidste huller, og Stenson løb ind i en triplebogey, da han gik agressivt efter green fra roughen på hul 18.  

 

Også Jacquelin nåede syv under par, hvilket holdt humøret oppe hos det franske publikum. Han faldt dog tilbage til seks under par og sluttede på 3. pladsen.

 

Molinari blev overhalet, men først da Marcel Siem lavede birdie på par 5 hullet 14. Den altid stærkt animerede tysker fulgte op med endnu en birdie på det efterfølgende korte med drilske par fire hul. Her slog han sit andetslag op til en meter fra hullet og sænkede sikkert puttet for at rykke til -9.

 

De sidste huller på Le Golf National byder på svære udfordringer, og på hul 18 fandt Siem en fairwaybunker i højre side. Efter par på hul 16 og 17 havde tyskeren to slags forspring til Molinari, og knækkede par 4 hullet over i tre slag. Han slog sit tredjeslag til syv meter og to-puttede sikkert for at vinde med et slag. 

 

Marcel Siems anden sejr på europatouren har været længe under vejs. I 2004 vandt han i Sydafrika,  hvorefter der kom en række magre år. I år har han været med fremme flere gange, men den altid angrebslystne tysker har ikke kunnet føre turneringerne til ende. På en blæsende søndag uden for Paris, hang det hele sammen. Efter en vandtur på første hul slog han et langt og kraftig svingende put i hul for en par. Han lavede fem birdies på runden og en enkelt bogey.

 

-Jeg er meget meget glad. Der er så mange turneringer i år, hvor jeg har været med fremme og ødelagt det for mig selv. Jeg er glad for at jeg fik gjort det færdigt. Jeg blev meget nervøs efter jeg lavede birdie på hul 14. De sidste fire huller er nogle af de sværeste, vi spiller hele året, men jeg slog gode slag og bevarede roen, sagde Siem inden præmieoverrækkelsen.

 

Med sejren følger kvalifikation til the Open Championship om to uger - foruden vinderchecken på 525.000 euro, der bringer ham ind i kampen om en plads på Ryder Cup holdet. Når Race to Dubai-ranglisten opdateres vil Siem være at finde omkring 10. pladsen.

 

Søren Kjeldsen gik en flot runde i 69 slag, og blev bedste dansker på en delt 9. plads. Trods en udmærket runde i 72 slag sluttede Thomas Nørret blandt de sidste. 

 

Leveret af:
Golf.dk

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
   FAN-LIGAEN
AaB

AGF

AC Horsens

Brøndby

Esbjerg fB

FC København

FC Nordsjælland

FC Midtjylland

OB

Randers FC

Silkeborg

SønderjyskE

 
 
BTshop
Events
ViRocker.dk

ViRocker.dk

Så er der igen fest i Brøndby, når ViRocker.dk er tilbage med et program, der lover fest og gang i den Pinsedag 19. maj 2013 kl. 11-01. Oplev bl.a. D-A-D, Suspekt, Burhan G, Turboweekend og mange flere.

Kr. 145

Sport
Warrior Dash

Warrior Dash rammer Danmark

Mudder, ild og hårde forhindringer: Warrior Dash er et heftigt 5km forhindringsløb for både mænd og kvinder, hvordeltagerne skal igennem 15 hårde forhindringer. Prisen er inkl. en t-shirt, en medalje, én gratis øl eller sodavand og live musik

Kr. 395

Rejser
Golfrejse

Golfrejsen til Spanien

Nu har du chancen for en unik golfrejse til Spanien. Lige syd for Barcelona ligger Lumine Golf med 2x18 huller i enten fladt eller kuperet terræn. Derudover er fri spa og wellness samt fitness og træning m/instruktør på mange forskellige gym. hold. Spar kr. 1.000.

Kr. 4.995

Event
Disneyklassikere

Børneklassikere

Disneyklassikere - mange titler til en god pris Nu kan du gense Disneys klassikere sammen med familien! Vælg mellem mange forskellige Disneyklassikere og få mange timers magisk underholdning som vil glæde både store og små. Køb min. 3 film og spar 50% pr. stk.

Kr. 299