Thorbjørn Olesen har fået en fremragende start på kæmpe-turneringen i Abu Dhabi og efter ni huller af anden runde, er han nu alene i front
Thorbjørn Olesen er igang med en fantastisk præstation i årets første rigtig store Europatour-turnering. Olesen er fire-under-par for runden og seks-under-par samlet ved Abu Dhabi Golf Championship, og det sender den unge dansker alene i spidsen et slag foran U.S. Masters vinderen, Charl Schwartzel, Rory McIlroy og den populære spanier, Sergio Garcia. Thomas Bjørn, Tiger Woods, verdens nummer et, Luke Donald og de øvrige stjerner ligger længere tilbage.
LÆS OGSÅ: Video: Er det Tigers bedste slag?
Søren Hansen og Thomas Bjørn er også på banen netop nu, og ligger begge til at klare cuttet i henholdsvis par og en-over-par
Den danske komet sætter stjernerne på plads
Feltet i Abu Dhabi Golf Championship er ellers uhyggeligt og foruden Charl Schwartzel, der er nummer otte i verden, har fem spillere fra verdens top-10 fundet vej til De Forenede Arabiske Emirater.
Det drejer sig blandt andet om verdens fire bedste golfspillere, Luke Donald, Lee Westwood, Rory McIlroy og Martin Kaymer, der i øjeblikket altså er ved at få dansk baghjul af danske Thorbjørn Olesen.
Også Tiger Woods er med i feltet, og ligesom halvdelen af spillerne mangler han stadig at påbegynde sin anden runde.









