• Foto: Kim Haugaard Foto: Kim Haugaard

Kjeldsen: Femteplads var en forløsning

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Med søndagens bedste runde strøg golfspilleren Søren Kjeldsen op i toppen.

Efter et par skuffende år på Europa Touren i golf viste den danske golfspiller Søren Kjeldsen i går, at han stadig kan være med blandt de bedste.

Kjeldsen sluttede på en femteplads i turneringen Dubai Desert Classic, hvor flere af verdens bedste spillere stillede op. Der var deltagelse af tre af de fire bedste spillere i verden, da Lee Westwood, Rory McIlroy og Martin Kaymer var med.

Søren Kjeldsen er begejstret for resultatet, som ikke mindst skyldtes, at han gik finaledagens bedste runde i 67 slag, fem slag under par.

Læs også: Kjeldsen tror stadig på Major-triumf

- Det var rigtig dejligt, for jeg synes, jeg har spillet godt alle fire dage. Jeg følte de tre første dage, at jeg skulle have brugt et eller to slag færre, men i dag puttede jeg rigtig godt, så det var nøglen i dag. Jeg er helt vildt glad, for det er ikke nogen hemmelighed, at de to sidste år har været lidt skuffende, fortæller Søren Kjeldsen til sporten.dk.

Samlet gik han 14 under par i turneringen, og det var fire slag efter vinderen, Rafael Cabrera-Bello, som vandt med et slag foran Lee Westwood og Stephen Gallacher, der måtte dele andenpladsen. Efter de seneste års skuffelser har Søren Kjeldsen arbejdet hårdt for at komme tilbage på rette spor.

- Jeg har knoklet og prøvet at blive ved med at tro på, at det kan lade sig gøre. Så det føles lidt som en forløsning med det her resultat. Og det var det her, jeg havde brug for for at få bevist, at jeg er på vej i den rigtige retning, og at jeg gør det rigtige, siger den 36-årige nordjyde, der peger på især en ting, der lykkedes i denne weekend.

- Jeg har ramt bolden utrolig godt alle fire dage. Jeg tror ikke, jeg har spillet en turnering, hvor jeg har ramt bolden så godt i de sidste to år. Jeg drivede bolden rigtig godt og lagde op til mange birdies. Og så har været et meget stressfrit spil, fordi jeg har spillet så godt, siger han.

Søren Kjeldsen sluttede godt af, og selvom nogle af verdens bedste deltog i turneringen, lykkedes det ham at slå Martin Kaymer og spille lige op med Rory McIlroy. Men det er ikke noget, der overrasker nordjyden.

- Jeg ved, at når jeg føler, at jeg spiller godt, så ved jeg, at jeg kan spille op med hvad som helst og hvem som helst. Og når jeg spiller godt, så ligger jeg deroppe, siger Søren Kjeldsen, der på sidstedagen overhalede Thomas Bjørn, der førte efter de første to runder.

Bjørn sluttede på en delt niendeplads.

Næste turnering for Søren Kjeldsen er på Sicilien i slutningen af marts, når han kommer tilbage fra ferie.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Drikkemoden Bordeaux fra topslot

Château Cantemerle er et 5. cru slot i Bordeaux og Les Allées de Cantemerle er den såkaldte andenvin fra slottet. Et virkelig godt køb til prisen!

Kr. 105 kr. pr. fl. ved 12 fl.

SPORT
golf

DM i Firmagolf

Spil DM i Firmagolf med kollegaerne eller chefen.Tuneringen foregår hen over foråret og sommeren.

Kr. 1.495 start fea for et par

.

MUSIK
Live på Kroen med Søs Fenger & Rasmus Nøhr

Ny Live på Kroen

Få en uforglemmelig koncert med Søs Fenger og Rasmus Nøhr med efterfølgende afterparty

Kr. 356

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225