• Danmarks Anders Hansen har mulighed for at komme helt til tops i Skotland Foto: DAVID MOIRDanmarks Anders Hansen har mulighed for at komme helt til tops i Skotland Foto: DAVID MOIR

Hansen og Kjeldsen helt fremme i Skotland

 

 

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

De to rutinerede danskere er lige i hælene på Molinari og spiller med om sejren i Scottish Open

Man skal skyde lavt for at være med fremme på Castle Stuart, og det var lige, hvad Anders Hansen og Søren Kjeldsen gjorde.

Da de førende spillere ankom til første tee, havde Kjeldsen overtaget førstepladsen. Med syv birdies på de første otte huller, spillede Kjeldsen sig til -14, men derfra gik han i stå. En stribe af pars blev fulgt op med et tre-putt for bogey. Han kom igen med to birdies mod slutningen, og kom rundt i 64 slag. Det var samme score, som spillemakkeren Mark Warren kom rundt i. De to ligger delt på 3. pladsen.

- Jeg trænede ikke efter runden i går, men følte bare, jeg skulle lade spillet ligge. Jeg har mine børn med i denne uge, så jeg brugte tid med dem i stedet, sagde Kjeldsen.

Anders Hansen var parret med Luke Donald, og i den bold trak Hansen det længste strå. Det solide lange spil fortsatte, og på 17. hul var danskeren ti centimeter fra ”hole in one”. Hansen brugte 65 slag og er på andenpladsen i turneringen.

- Mit spil har ikke været, hvor jeg gerne ville have det i år. Jeg har arbejdet hårdt, men det er bare ikke lykkedes. Jeg ved ikke, om min selvtillid er i top, men jeg vil bare prøve at gå ud og spille mit eget spil. Jeg kan ikke kontrollere, hvad de andre kommer til at gøre. Sidste år spillede jeg rigtig godt, og i år har jeg forsøgt at blive bedre, men jeg er bare blevet dårligere, sagde Anders Hansen med et smil efter den gode runde.

Den tredje dansker i finalefeltet, Thorbjørn Olesen, tabte 39 pladser efter en runde i +1. Han er nu nummer 45.

Førerbolden bestående af Francesco Molinari og Alexander Noren fulgtes ad slag for slag på de første ni huller, og generobrede hurtigt førstepladsen. Efter ni huller, var de med fire birdies nået til 16 under par, men derfra bevægede de sig hver deres vej i stillingen. Noren løb ind i en triplebogey, da han på par 5 hullet 12. slog en bold væk, og en anden endte i en vandhazard. Han ligger delt nummer 5. Molinari var bogeyfri på sin runde, og han fører med et slag efter at have brugt 67 slag.

Ingen skotte har vundet Scottish Open, siden Montgomerie i 1999. Mark Warren ligger bedst til på den delte 3. plads, og et slag længere tilbage finder man Martin Laird. Den i USA bosatte skotte var rundt i 64 slag og er i -15 samlet.

- Jeg puttede godt i dag. Når man skyder otte under par, har man altid puttet godt. Sidste år blev jeg forvænt med at putte godt, så det har været lidt frustrerende i år, men forhåbentlig er det her starten på en god periode med putteren. Jeg tror, man skal til 21-22 under par for at vinde, men hvis det begynder at blæse, bliver det helt anderledes, sagde Laird.

Der er en hel flok af spillere, der har mulighed for at løbe med titlen søndag aften. En af dem er Phil Mickelson, som fulgte gårsdagens runde i 64 slag op med en runde i 65. han er lige med Laird som nummer 5, 3 slag fra førstepladsen.

- Jeg ved ikke, hvor mange slag jeg vil være bagud inden sidste runde. Jeg er bare glad for, at jeg spillede godt igen i dag. Hver dag er jeg blevet gladere for, at jeg valgte at komme og spille her i Skotland, sagde Phil Mickelson, mens de førende stadig var på banen.

Efter tre dage med overvejende godt golfvejr, er der storm i udsigt til finaledagen. Det åbner turneringen op for spillere langt nede i stillingen, så forvent et stormløb mod Molinaris førsteplads på Castle Stuart Golf Links.

Blandt andre Luke Donald (68) har en chance for at forsvare sin titel- han starter sidste runde fire slag efter Molinari.

Kjeldsen skal ud i næstsidste bold med Marc Warren for anden dag i træk. Ud over kampen om sejren, skal de også kæmpe om den sidste plads i feltet til The Open Championship. Den går til den bedst placerede i top 5, der ikke er kvalificeret på anden vis.

Anders Hansen skal for anden søndag i træk spille førerbold. Forhåbentlig får denne turnering en lykkeligere afslutning for Hansen. 

golf.dk

Leveret af:
Golf.dk
 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 

Mest læste på sporten.dk lige nu

   FAN-LIGAEN
AaB

AGF

AC Horsens

Brøndby

Esbjerg fB

FC København

FC Nordsjælland

FC Midtjylland

OB

Randers FC

Silkeborg

SønderjyskE

 
BTshop
Events
Hammershus Fairtrade Concert

Hammershus Fairtrade Concert

Hammershus Fairtrade Concert er Danmarks årligt tilbagevendende støttekoncert for Fairtrade i Afrika. Der er mange forskellige aktiviteter for hele familien og mange særlige tilbud og musik for børn og unge.

Kr. 225

Rejser
Playitas

Aktiv sportsferie på Playitas

Rejsen for de sportsglade par og familier. Alle de rette ingredienser for en perfekt ferie findes her: Et behageligt klima, lange sandstrande og afkølende dukkerter i havet eller poolen. Playitas ligner ikke noget andet rejsemål, for her er dit velbefindende nemlig i fokus, og du tilbydes uendelige træningsmuligheder. SPAR OP TIL 2.050,-.

Kr. 3.498

Events
Forpremiere på Cirkus Summarum

Forpremiere på Cirkus Summarum

Cirkus Summarum er tilbage! Bruno, Bamse, Rosa fra Rouladegade, Hr. Skæg og alle de andre elskede figurer fra Landet Ramasjang er i topform og er gået i træningslokalet for at skabe årets oplevelse.

Fra kr. 100

Event
Forpremiere på Far til fire

Forpremiere på Far til fire

Kom til forpremiere på Musicalen: Far til Fire - Til Julebal i Nisseland, i Tivolis Koncertsal. En hyggelig juleforestilling for hele familien af James og Adam Price. Kom og oplev Onkel Anders, Lille Per, Far og alle de andre og hør de største Far til Fire hits samt nye sange midt i det julepyntede Tivoli. Adgang til Koncertsalen sker via Tivolis hovedindgang, og forestillingens varighed er ca 2 timer incl pause.

Kr. 248