Selvom der var top-15 placeringer for både Anders S. Hansen og Jeppe Huldahl på Challengetouren, rykkede det ikke synderligt meget for de to spillere på pengelisten.
I en weekend, hvor alverdens golfbriller var rettet mod Chicago og Ryder Cup, blev der på Challengetouren spillet om sejren ved Challenge de Catalunya i Spanien. Fremtidens potentielle Ryder Cup-spillere dystede side om side, og her trak den nyprofessionelle Brooks Koepka det længste strå.
Det lugtede længe af dansk gevinst på Challengetouren, idet Jeppe Huldahl førte efter to runder i den regnvejrsforkortede turnering, men en afsluttende runde i en-over-par sendte ham lige uden for top-10 på en 11 plads. Pengene havde ellers været tiltrængt for Huldahl, som kunnet havde kommet tæt på top-20, hvilket vil bringe ham tilbage på Europatouren næste år. I stedet kostede det en enkelt placering på pengelisten, hvor han nu ligger som nummer 44.
Anders Schmidt Hansens 15. plads sendte ham 15 pladser frem til en 125. plads, men der er stadig et stykke vej op til top-80, som får endnu en sæson på Challengetouren. Andreas Hartø er fortsat bedste dansker på pengelisten på en syvendeplads til trods for sit missede cut.
Challenge Tour Money Rankings pr. 1. oktober 2012:
1. (1.) Gary Lockerbie - €108.696
……
8. (7.) Andreas Hartø - €85.131
13. (12.) Joachim B. Hansen - €61.570
14. (14.) Morten Ørum Madsen - €58.756
21. (20.) Lasse Jensen - €53.163
44. (43. ) Jeppe Huldahl - €35.824
113. (106.) Thomas Nørret - €9.735
125. (140.) Anders S. Hansen - €8.306
143. (142.) Mark F. Haastrup - €6.000
144. (143.) Rasmus Hjelm – €5.936
248. (248.) Daniel Løkke - €1.088
Det er to uger siden at der sidst blev spillet turnering på Europatouren grundet en indlagt pause og Ryder Cup, og nu er det tid til at se fremad mod næste skridt i ræset til Dubai.
Alfred Dunhill Links Championship er næste turnering på programmet, og her står tre nybagte Ryder Cup-helte klar på første tee. Det er Martin Kaymer, Paul Lawrie og Peter Hanson, som flyver direkte videre fra festlighederne til den berømte Pro-Am turnering.
Fem danskere er til start, og heriblandt er der en lille overraskelse. Udover Thomas Bjørn, Thorbjørn Olesen, Søren Kjeldsen og Anders Hansen, som også er de fire danskere, som ser ud til at komme til Dubai i sæsonfinalen, stiller også Andreas Hartø op. Til daglig spiller han på Challengetouren, men har altså accepteret en invitation til turneringen.
Race To Dubai pr. 1. oktober 2012 (Tal i parentes angiver sidste uges placering):
1. (1.) Rory McIlroy - €2.813.962
……
26. (26.) Thomas Bjørn - €693.321
29. (29.) Thorbjørn Olesen - €673.069
39. (39.) Søren Kjeldsen - €540.471
42. (42.) Anders Hansen - €506.849
134. (134.) Søren Hansen - €110.922
171. (171.) Thomas Nørret - €64.729










