Flere VM-spillere er blevet sat i forbindelse med europæiske storklubber. Sporten.dk bringer de varmeste rygter her
Interesseret: Palermo, Arsenal og Blackburn
Winston Reid har haft en fantastisk VM-slutrunde med New Zealand, hvor det også er blevet til en enkelt scoring.
Det er noget, der har fået flere europæiske klubber op ad stolene, hvilket kan forgylde både Reid og FC Midtjylland.
Italienske Palermo er interesseret i Reid, der kan gå ind ad døren, mens hans ven og tidligere holdkammerat Simon Kjær går ud, men også Arsenal har haft sine talentspejdere til at gå FCM-spilleren i sømmene under VM.
FC Midtjylland har dog ikke villet kommentere på et eventuelt salg af deres VM-guldklump.








