De har fået en ny WAG at snakke om i Manchester United. Nyindkøbet Shinji Kagawa har en pornostjerne som kæreste.
Der bliver nok at snakke om for Anders Lindegaard og resten af holdkammeraterne i Manchester United, når klubbens nye midtbanespiller Shinji Kagawa møder op til første træningsdag.
Japaneren, der kommer fra de tyske mestre Borussia Dortmund, tager nemlig sin kæreste med til Manchester, og hun kan med sikkerhed ruske lidt op i tingene på Old Trafford og blandt United-truppens WAGs.
Ameri Ichinose, som Kagawas kæreste hedder, er således en af Japans største pornostjerner. Kagawa fandt sammen med Ichinose kort efter han opnåede stjernestatus i Bundesligaen, og siden har de to dannet et af Japans mere kontroversielle par.
Mens Shinji Kagawa blot arbejder under sit eget navn, har kæresten i øvrigt et par alias'er. 24-årige Ameri Ichinose kendes også under navnene Ayaka Misora og Erika Kurisu, når hun folder sig ud på lagnerne.










