Den synske blæksprutte Paul var i dag på overarbejde, da han fordelte både guld-, sølv- og bronzemedaljer fra sit akvarie i Oberhausen.
Så skulle det være ganske vist. Spanien er verdensmestre anno 2010. I hvert fald har den synske blæksprutte Paul hidtil ramt plet hver gang, når han har valgt sine vindere og tabere, og fra sit hjem i Sea Life i Oberhausen har Paul nu talt.
Spanien vinder finalen over Holland.
Kassen med den spanske østers var endnu engang mest tiltrækkende for Paul, der altså også forudså, at Tyskland ville tabe semifinalen til Spanien og dermed for sjette gang i træk ramte plet i forhold til udfaldet af Tysklands VM-kampe.
Hvis Paul får ret for syvende gang i træk med udfaldet af Tysklands kampe, så løber Joachim Löws tropper med bronzemedaljerne. Paul er blevet hånet for at vælge Spanien som vinder i den seneste kamp, men han kan igen blive populær, efter han foretrak Tyskland frem for Uruguay. Det tog bare ni minutter for blæksprutten at finde frem til at forhåndsfavoritten vinder den kamp.









spanien er verdens mestrer det kan ik gå galt ligesom tour de fæ er dømt til at gå galt skååål