To unge spillere i den norske klub Sandefjord havde tabt et væddemål. Derfor skulle de strække ud nøgne efter træningen fredag.
Det er aldrig rart at tabe et væddemål. Det måtte to unge målmandstalenter i den norske klub Sandefjord sande.
Under starten af fredagens træning spillede klubbens fire målmand ung mod gammel i en omgang fodtennis, hvor de to tabere skulle ydmyges ved at strække ud nøgne. Den straf tilfaldt klubbens to unge målmand Stian Antonsen og Marius Berntzen, der ellers var favoritter inden kampen.
Tilsyneladende kunne de ældre målmænd trække på rutinen, for kampen endte med en sejr til de gamle, der til gengæld kunne more sig ved at se de unge drenge afklæde sig, inden de til sidst var nøgne foran alle holdkammeraterne på græstæppet.
Dér skulle de så strække ud uden tøj på i mere og mindre ydmygende positioner. Og man må sige, at straffen for at tabe et væddemål har været til at mærke for de unge drenge.
Som billedet viser tog de unge keepere ydmygelsen foran holdkammeraterne med et smil.






