Se Kansas City Chiefs' Eric Berry flygte fra kvinde på hest
Normalt anses NFL for at være en liga fyldt med pumpede machomænd, der leverer tørre tæsk og voldsomme tacklinger morgen, middag og aften.
Men selv NFL-spillere har svage punkter. Som for eksempel Kansas City Chiefs’ forsvarsstjerne Eric Berry, der er bange for … heste.
Det blev afsløret, da Chiefs forleden mødte Oakland Raiders, hvor Berry bar mikrofon under kampen til ære for NFL Films. Her red en kvinde rundt om banen på en krikke, når der var opbrud i spillet, og det brød Eric Berry sig bestemt ikke om.









