Flere VM-spillere er blevet sat i forbindelse med europæiske storklubber. Sporten.dk bringer de varmeste rygter her
Interesseret: Chelsea, Manchester United og Manchester City
Der har været skrevet side op og side ned om David Silva i de uger. Valencia er i så store økonomiske vanskeligheder, at man har været nødsaget til at sælge skarpretteren David Villa til Barcelona, og nu synes en anden af publikumsyndlingene på vej væk fra Mestalla.
Silva har fået tilladelse til at tale med Manchester City, og det spanske nyhedsmedie Super Deporte melder, at man er kommet frem til en aftale om købsprisen.
Manchester City skal slippe 260 millioner kr. for den spanske landsholdsspiller, der underskriver en fire-årig kontrakt med den evigt oprustende Manchester-klub.
Super Deporte meddelte endvidere, at Chelsea forsøgte at købe spilleren i sidste øjeblik, men det skulle altså være forgæves.








