Australieren vil fortsætte i F1
Red Bull-teamet vil i de kommende uger indlede forhandlinger med Mark Webber om en forlænglse af australierens kontrakt. Webber har de seneste år kun fået forlænget sin kontrakt med teamet for et år ad gangen. “Jeg nyder mit job og er rimelig sikker på at jeg er med i formel 1 igen næste år,” siger en afslappet Webber, der inden søndagens grandprix i Silverstone ligger på andenpladsen i VM. Den 35-årige australier har også været nævnt som potentiel afløser for Felipe Massa hos Ferrari.









