Flirter Sauber med VW?
De evige rygter om VW og formel 1 fortsætter. I denne weekend er det kommet frem at Peter Sauber (billedet) har mødtes med VW´s koncernchef Martin Winterkorn. VW Motorsport, der indtil for få måneder siden blev ledet af danske Kris Nissen, arbejder i øjeblikket på en ny Polo til rally-VM. Alligevel rumler formel 1-rygterne videre, og det nye motorreglement fra 2014 (4-cylindre, 1,6-liter, turbo) passer angiveligt VW godt. Sauber-teamet har tidligere været officiel partner for bilfabrikkerne Mercedes, Ford og BMW.








