Kørerne får bedre mulighed for at lære Circuit of the Americas
Pirelli leverer ekstra dæk til den første træning på den nye Circuit of the Americas i Austin. Dækfirmaet udbyder deres ‘medium’ og ’hard’ compounds til weekendens amerikanske grandprix, men til den indledende træning fredag, får alle biler et ekstra sæt ‘hard’, som kørerne kan bruge til at lære den 5,5 km lange bane.









