Zlatan Ibrahimovic fortsætter sit målshow i Paris. Lørdag gik det ud over oprykkerne Troyes, der blev besejret med 4-0.
Zlatan Ibrahimovic scorede sit totale ligamål nummer 200, da han tidligere lørdag eftermiddag fandt nettet to gange i Paris Saint Germains 4-0-sejr over Troyes.
Den svenske landsholdsspiller, der desuden supplerede med oplæg til sit holds første to mål, skød således pariserne tilbage på sejrskurs på Parc des Princes i Paris.
Dermed er han oppe på 12 ligamål alene i denne sæson, mens han i alt kan skrive under på 14 mål, når man lægger de andre turneringer sammen.
Dermed placerer PSG sig fortsat på Ligue 1s førsteplads, selvom dagens sejr blot var den første af de seneste fire kampe.
tipsbladet.dk









