Paris Saint-Germains svenske angriber vil vinder Ligue 1 og Champions League med den franske storklub.
Selvom Zlatan Ibrahimovic har fået en personlig forrygende start på sin PSG-karriere med fire mål i tre kampe, har den franske storklub blot vundet en enkelt kamp hidtil i Ligue 1. Men det rettes der snart op på, hvis det står til Zlatan, der også forudser succes i Champions League.
- Det er virkelig spændende. Alt er nyt for mig, ligesom det også er for klubben, i den forstand at de først for nylig er ved at blive en stor klub, der køber stjernespillere, og de vil vinde store trofæer, siger Zlatan til Uefa.com og fortsætter:
- Jeg tor på, at deres (klubbens, red.) drømme kan komme til virkelighed, og det vil jeg være en del af. De samler store spillere og vil skabe et fantastisk hold. Det betyder, at den franske liga bliver mere attraktiv, mere spændende og standarden bliver højere. Hvem vil ikke være en del af det?
- Jeg ville ikke være taget hertil, hvis jeg ikke troede på, at PSG kan vinde Champions League. Det er sandt, at jeg ikke har vundet den endnu, men jeg er ikke desperat, slutter Zlatan.
Zlatan havde inden den forgangne sæson, hvor Milan blev nummer to i Serie A efter Juventus, vundet ni nationale mesterskaber i træk.
tipsbladet.dk








