Mohamed Zidan mener, at Dortmund burde have slået Arsenal i Champions League, men accepterer pointtabet.
Den tidligere Superliga-profil Mohamed Zidan var med til at sikre Borussia Dortmund 1-1 på hjemmebane mod Arsenal i Champions Leagues gruppe F.
Zidan erklærer sig tilfreds med det uafgjorte resultat, der først blev sikret tre minutter før slutfløjt.
- Da vi var bagud ved pausen sagde vores træner, at vi har kæmpet 365 dage for at være med i Champions League, så vi skulle gøre vores bedste.
- Vi spillede også bedre efter pausen og kom frem til flere afslutninger. Vi kunne godt have afgjort kampen og fået sejren, men vi er tilfredse med uafgjort, siger Mohamed Zidan til TV2 Sport.
Den tidligere FC Midtjylland-angriber var netop kommet på banen, da Ivan Perisic tre minutter før slutfløjt udlignede for de tyske mestre.
Selv om scoringen var lidt af en perle, så var Dortmunds Mario Götze kampens helt store oplevelse.
Mohamed Zidan tilhører også 19-årige Götzes fanklub.
- Götze er fænomenal. Han er i mine øjne det største talent, jeg har spillet sammen med. Dortmund vil gerne beholde ham, men han kommer videre til en af de helt store klubber.
- Han er stærk, driblestærk og en holdspiller. Jeg glæder mig til at følge hans karriere, siger Zidan.
/ritzau/









Det kan godt være, at Arsenal kommer igen. Men, Dortmund viste altså igår at de er et langt bedre hold end Arsenal. Men, lad du nu bare komme igen mod de andre hold, men mod Dortmund bliver de overmatchet.
Nu smed netop Arsenal jo altså et bud på 300 mil for mario götze. Det var mindre end en måned siden. det blev blankt afvist Dortmund.
Desunden skal Arsenal nok nappe dem på Emirates og gruppens andre hold er langt fra CL anden runde potientiale. Trods en dårlig opstart af arsenal skal de nok komme godt igen. Folk dømmer dem allerede, hvilket kommer til at bide dem i røven senere hen.
Selv på en dag hvor alt flasker sig for Arsenal, vil de alligevel være underlegne i forhold til dette klassemandskab fra Dortmund. Kampens store oplevelse var Mario Götze. Hvor langt tid mon der går inden Bayern München, Barcelona eller real Madrid kommer med store bud på ham. . ?
Men, Dortmund har nu også andre spillere - og som hold er de Arsenal langt overlegne.
Det blev en kamp hvor Dortmund viste deres langt større potientale end Arsenal. Kampen var i store dele spil til ét mål - nemlig Arsenal målet. Dortmund viste langt større styrke end Arsenal. Mit gæt er Dortmund som nr. 1 i denne gruppe. Arsenal burde kunne redde en 2. plads, men kan godt gå hen og få det svært.