Diego Maradona har efter sin karrieres afslutning haft problemer med både overvægt og stofmisbrug. Men det forhindrer ikke den tidligere stjernespiller i at byde ind på landstrænerjobbet i Argentina, som er blevet ledigt, efter at Alfio Basile tog sin afsked torsdag.
- Jeg ville være henrykt, hvem ville ikke være det i forhold til at træne landsholdet. Jeg er fuldstændig parat og til rådighed for det argentinske hold, sagde Diego Maradona under et telefoninterview med sportskanalen TyC Sports.
I Argentina regnes Maradona dog kun som en mindre outsider til posten, mens hans tidligere holdkammerat Sergio Batista anses som et langt bedre bud på en ny landstræner. Batista stod i spidsen for det argentinske mandskab, der vandt guld ved OL i Beijing.
/ritzau/




































FCK
OB
EFB
SIF
AaB
BIF
AGF
SØN
FCN
FCM
RFC
HBK














Tilføj kommentar