Aston Villas skadede angriber, Darren Bent, undskylder på det krafitigste, at han valgte at gå på juleindkøb i stedet for at se sit hold spille mod Liverpool i weekenden.
Angriberen sidder for øjeblikket ude med en skade, der blandt andet har gjort, at han blev nødt til at følge kampen på TV ligesom mange af klubbens fans. Desværre fandt angriberen åbenbart ikke kampen særlig interessant, og han valgte at gå på juleindkøb, mens kampen stadig var i gang.
Darren Bent’s åbenbare manglende interesse for hvordan holdet klarer sig, har frustreret mange af klubbens fans. I deres frustration tolker de julegavehandlen som et bevis på, at Darren Bent forlader klubben i januar, når transfer vinduet åbner.
Siden har angriberen både privat, igennem sin Twitter profil, og nu også officielt igennem et interview med the Daily Mirror undskyldt for sin opførsel og garanterer, at han er fuldt ud engageret i klubben.
- Jeg kan forsikre Aston Villa’ fans, at jeg er fuldt ud engageret i klubben, og at jeg elsker at spille for Villa.
- Nogle mennesker glemmer, hvor Villa var i tabellen, da jeg kom hertil. Sunderland lå bedre dengang. Men jeg ønskede selv at komme hertil og ændre tingene, og sådan er det stadigvæk.
Yderligere mener Darren Bent, at historien er blevet blæst helt ud af proportion.
- Jeg synes, det er blevet blæst helt ud af proportion. Jeg så en stor del af kampen – omkring 70 minutter, så jeg er ikke gået glip af det store.
- Jeg huskede pludselig, at jeg blev nødt til at gå i butikkerne for at købe en julegave, så jeg smuttede hurtigt ud. Der er ikke, fordi jeg bare slentrede rundt hele dagen.








