• Robin van Persie (th) har her bragt Holland foran 1-0 i test-landskampen mod Mexico og fejrer scoringen med Dirk Kuyt. Danmarks kommende VM-modstander vandt 2-1 og viste stor styrke. Foto: EPARobin van Persie (th) har her bragt Holland foran 1-0 i test-landskampen mod Mexico og fejrer scoringen med Dirk Kuyt. Danmarks kommende VM-modstander vandt 2-1 og viste stor styrke. Foto: EPA

Van Persie i hopla for Holland

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Morten Olsens spioner i Freiburg havde én væsentlig ting på blokken: Pas på ham Robin van Persie.

Nicklas Bendtners angrebsmakker i Arsenal Robin van Persie fyrede en salve advarselsskud af sted fra Tulipan-landet og nordpå mod den danske grænse. Den store angriber var på pletten to gange i testkampen mod Mexico, og bedømt på hans skarphed, så bliver han et våben, som det danske forsvar skal opfinde anti-skyts imod.

Især i første halvleg viste Holland lovende takter forud VM i Sydafrika, hvor Oranje åbner mod Danmark den 14. juni klokken 13.30.

De hollandske stjerner sad på stort set alt spillet og kombinerede sig flot igennem et vaklende mexicansk forsvar, og så var Holland endda uden deres største stjerner, Arjen Robben og Wesley Sneijder.

Læs også: Rommedahl tæt på arbejdsløshed

De havde begge fået lidt ekstra ferie, efter de i lørdags spillede Champions League-finale med Bayern München.

Rafael van der Vaart var imidlertid i hopla sammen med van Persie, og de stod for målet til 1-0. Senere i halvlegen lagde Ibrahim Afellay en sukkerbold til van Persie, der ikke tøvede et sekund med at sparke i mål.

Læs også: Top 10: VM-stjerner i svøb

I anden halvleg bremsede hollænderne lidt op for presspillet og overlod initivativet til Mexico, som forleden også tabte til England. Mexico scorede ved Javier Hernandez med et kvarter igen, men der var aldrig tvivl om den hollandske sejr.

Robin van Persie lover også hollænderne mål under VM, og det er skidt nyt for Danmark, hvis han holder ord.

- Jeg føler, at jeg er kommet i topform efter min skadesperiode tidligere på året. Jeg er glad for målene i dag, for de betyder rigtig meget for en angribers selvtillid, og der skal nok komme flere. VM har været mit store mål og min store drøm hele sæsonen, og jeg glæder mig til slutrunden går i gang, sagde han til hollandsk tv kort efter kampen.

Læs også: Sidste nyt om VM-testkampene

Der er også optimisme at spore i den hollandske lejr, som allerede før kampen lagde tonen an forud braget mod Danmark.

- Selvfølgelig har de (Danmark, red.) et godt hold. De har alle holdene i vores gruppe, men hvis vi spiller op til vores topniveau, så slår vi også Danmark i den første kamp. Vi bør være favoritter i gruppen, og det er et krav fra os selv, at vi lever op til forventningerne. Vi ved, hvad vi kan, og så handler det om, at vi rammer niveauet, siger Rafael van der Vaart til De Telegraaf.

Holland har to kampe mere, før de møder Danmark. Oranje møder Ghana 1. juni og Ungarn den 5. juni.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Vinkup: 90 point fra Robert Parker!

Fantastisk vin fra et af de mindre kendte områder i Rhône-dalen. Dog er kvaliteten fra producenten Château Pesquié helt i top sammenlignet med hvad man betaler for vinene. Prøv denne og bliv overrasket!

Kr. 59,95 v/12 fl.

MUSIK
aura

Aura på Dk-Tour

Oplev en eksklusiv koncertoplevelse med Aura inkl. hendes nye CD "Before The Dinosaurus".

Kr. 250 - SPAR 100 kr.

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225

UNDERHOLDNING
bio

Balletbio

Oplev 3 fantastiske balletter på det store lærred. Le Corsaire, The Bright Stream og Raymonda.

Kr. 185