Manchester United-målmand Edwin van der Sar har stor respekt for FC Barcelona, som hans hold skal møde i Champions League-finalen.
Manchester United vandt samlet 6-1 i Champions League-semifinalen mod Schalke 04, og dermed venter der en drømmefinale mod FC Barcelona.
Den kamp ,glæder målmanden for "de røde djævle", Edwin van der Sar, sig til:
- De spiller ekstremt godt, og det bliver svært, sagde den hollandske keeper om FC Barcelona.
- De viste det tilbage i 2009 (hvor de vandt 2-0 over Manchester United i finalen, red.), og vi skal vise, at vi har lært af den kamp, sagde Edwin van der Sar ifølge BBC.
Selve kampen mod Schalke 04 havde han ikke så meget at sige til.
- Vi vandt kampen komfortabelt. Vi havde et fornuftigt udgangspunkt allerede efter den første kamp, sagde Edwin van der Sar, som i finalen på Wembley i London kommer til at spille sin sidste store kamp. Den 40-årige målmand er fortid i Manchester United efter sommerferien.








