Anders Lindegaard fik endnu et "clean sheet", da Manchester United på udebane sikkert slog Fulham 5-0.
Der bliver sjældent scoret på Manchester United, når Anders Lindegaard vogter målet.
Onsdagens 5-0-sejr ude over Fulham var ingen undtagelse, og den danske landsholdsmålmand viste trods de klare sejrscifre gode prøver på sin kunnen, da Fulham især mod slutningen af kampen pressede på.
Med sejren hænger Lindegaard og co. på i toppen, hvor holdet fortsat er to point efter topholdet Manchester City. City slog Stoke og Thomas Sørensen med 3-0 og bevarer førstepladsen.
Manchester United dominerede kampen fra start til slut, og allerede efter fem minutter var den unge angriber Danny Welbeck på pletten, da han kom først på et indlæg fra portugisiske Nani.
Efter en halv time kom Nani selv på tavlen, da han gjorde det til 2-0, og lige inden pausen stod han for endnu en målgivende aflevering, som veteranen Ryan Giggs lidt heldigt fik scoret på.
Efter pausen tog United det hele med ro, indtil to minutter før tid, hvor Wayne Rooney med et fænomenalt langskud sørgede for 4-0, inden bulgarske Dimitar Berbatov med hælen lukkede og slukkede kampen på Craven Cottage.
/ritzau/









for sent han burde havde stået mod basel , men det ville en arrogant AF ikke .