Både Manchester United, Manchester City og Juventus har budt på Arsenals stjerneangriber Robin van Persie, der ikke tager med Arséne Wngers tropper på træningslejr.
Den 28-årige
angribers dage i Arsenal virker talte.
Længe har han været rygtet væk fra London-klubben, og han har også selv meldt
ud, at han ikke ønsker at forlænge kontrakten med Arséne Wenger og co, som
udløber om et år.
Ifølge BBC er angriberen ikke en del af den Arsenal-trup, der sætter sig ombord
i flyveren på lørdag for at tage på træningslejr i Asien.
BBC beretter også, at de to store Manchester-klubber samt italienske Juventus
har afleveret bud på sidste sæsons topscorer i Premier League.
De tre klubbers bud lyder angiveligt på omkring 15 millioner pund eller 140
millioner kroner.
Det forventes dog, at Arsenal vil afvise de tre bud, da klubben håber på at
kunne score mellem 190 og 240 millioner kroner for den målfarlige angriber.
Hvis Robin van Persie - som forventet - vinker farvel til London, har Arsenal
muligvis fundet en erstatning.
Fernando Llorente kan være manden, der skal bombe Arsenal til tops i Premier
League i den kommende sæson
Spanieren Fernando Llorente kan meget vel være på vej væk fra sin klub
Athletic Bilbao. Både FC Barcelona og Manchester United er ved flere
lejligheder blevet nævnt som køber, men de to storklubber får nu konkurrence
fra Arsenal, der er klar til at slå klørene i den 27-årige angriber.
Daily Mail
skriver, at Arsene Wenger har udset sig Llorente som manden, der skal fylde
hullet efter Robin van Persie, hvis han bliver solgt. Spanieren har en
frikøbsklausul på godt 265 millioner kroner i sin kontrakt med Bilbao, men
Arsenal kan formentlig kun være med, hvis spanierne ønsker at sælge ham for
mindre.
Ud over
Fernando Llorente har både Robert Lewandowski og Steven Jovetic været nævnt som
mulige indkøb for Arsenal, der som bekendt allerede har styrket offensiven med
Lukas Podolski og Olivier Giroud.






