Masser af blåt dansk fodboldblod er løbet gennem årene på Borussia Mönchengladbach, der nu ligner en tysk titelkandidat.
Der er fodboldklubber, som ikke er skabt til en plads på parnasset. De er ikke en del af det socio-økonomiske aristokrati, der op igennem fodboldens historie har formstøbt etablerede storklubber som bl. a. Real Madrid.
Tyske Borussia Mönchengladbach er en af den slags klubber, som må leve på en blanding af mølædte minder om en kortvarig storhedstid og en uforløst drøm om igen at kunne bide skeer med de store.
Ret beset er Gladbach næppe andet end en vildfaren døgnflue i øjnene på en dansk fodboldteenager anno 2011. Deres far vil muligvis kunne slå langtidshukommelsen til og fable feberophedet om danske klublegender som Ulrik Le Fevre, Allan Simonsen og Henning Jensen med risiko for at blive stemplet som en gammel hat.
Den slags er til at leve med. Måske især fordi Gladbach er i en bedre forfatning end længe set. Faktisk er Die Fohlen så godt kørende, at Bayern-præsident Uli Hoeness efter Gladbachs 3-0 sejr over Ståle Solbakken FC Køln i forgangne weekend udnævnte Gladbach til en seriøs titelkandidat i celebert selskab med de forsvarende mestre fra Dortmund.
- Jeg har på fornemmelsen, at Gladbach har stabiliseret på sig på et højt niveau og sagtens kunne være dette års overraskelse. Som vi så det med Wolfsburg for to år siden og med Kaiserslautern for år tilbage, funderede Bayernbossen.
Uli Hoeness er ikke en mand, der smider om sig med smiger. Tværtimod elsker en af de mest magtfulde mænd i tysk fodbold den subtile nedladenhed overfor alle, der vover sig ind på Bayern Münchens revir. Og i realiteten havde Gladbach været et taknemmeligt bytte at tale ned under sydtysk muld.
Så sent som i forrige sæson, sad Gladbach nærmest uhjælpeligt fast Bundesligaens bundsump. En stime på fire sejre á fire mulige sikrede dog klubben to play-off kampe mod Bochum. Og her blev man på det yderste af neglene reddet, da Igor de Camargo scorede til 1-0 i overtid.
Den danske klublegende og FIFA-agent Ulrik Le Fevre fremhæver den forvandling, træner Lucien Favre var mand for at sætte i gang, da han overtog efter Michael Frontzeck, som blev fyret efter 22. spillerunde og et magert udbytte på 16 point.
- En stor del af æren må tilfalde Lucien Favre. Det er ham, der har fået bragt noget system ind på holdet. I Tyskland er man ikke vant til, at både træning og kampe er så strukturerede, og det har han sørget for. Han har arbejdet frem mod, at holdet ud fra en stærk defensiv nu tør noget frem ad banen, og det må man sige, at de virkelig gør, siger Le Fevre, der som Gladbach-spiller scorede Årets mål i tysk fodbold 1971.
Men hvordan forklare, at holdet er gået fra nedrykningstruet skidt til trofæ-bejlende kanel på så kort tid?
- Da først medgangen kom, begyndte holdet at strutte af selvtillid. Alle spillerne er blevet bedre både sammen og hver for sig. Samtidig har Marco Reus vist sig at være en fantastisk gevinst, konstaterer Le Fevre om den 22-årige midtbaneprofil.
Meget i Gladbachs spil står og falder med kreatøren Marco »Rolls« Reus og hans evne til at iscenesætte et lynende hurtigt omstillingsspil ud fra defensiv, som er mere påpasselig snusfornuft end standfast skyttegravsforsvar.
Men selv om Reus, der i øjeblikket sidder ude med en skade, allerede er sat i forbindelse med Bayern, Chelsea og City, er Le Fevre ikke så bekymret. Endnu da.
- Gladbach har en klausul i Reus' kontrakt om, at han koster 20 mio. euro (155 mio. kr.), hvis han er landsholdsspiller. Den slags penge kan Bayern München måske nok betale, men jeg er ikke sikker på, at han overhovedet vil af sted til sommer. Hvis Gladbach skal spille europæisk i næste sæson, er Marco Reus i hvert fald klar til at blive. Der er jo også en grund til, at han er blevet så god i Gladbach. Holdet passer til ham, og det er der ingen garanti for i Bayern. Gladbach spiller på kontraer, og det er med til at give Marco Reus en masse plads, som han ikke kunne regne med, hvis han kom til en langt mere spilstyrende klub som Bayern, siger Le Fevre til Berlingske.
Den 65-årige dansker var den første blandt en stribe landsmænd til at sætte sit markante aftryk på Borussia Mönchengladbachs guldalder. Efter den læreruddannede elegantier Ulrik Le Fevre fulgte i første halvdel af 1970erne storspillere som Allan Simonsen og Henning Jensen, der har været stærkt medvirkende til at gøre Gladbach til tysk fodbolds kæledægge. Og smertensbarn i modgangstider.
- Det er Tysklands næstmest populære klub, og det er kendetegnende, at der er mange familier, som kommer til kampene. Når jeg er på besøg dernede, er der fuldt udsolgt på logepladserne, og i VIP-lokalet hilser jeg på en schweizisk familie, som har været med gennem alle årene, fortæller Le Fevre, som med en anelse bekymring ser frem til den lange vinterpause i Bundesligaen.
- Det er ærgerligt, fordi holdet virkelig fundet formen. Men når jeg trods alt er fortrøstningsfuld, hænger det sammen med den struktur Favre har implementeret på holdet. Og så har klubben nogle af de bedste ungdomshold i tysk fodbold.
Fakta:
Danskere i Gladbach
Ulrik Le Fevre ( 1969-73) -Lavede »Årets mål« i Bundesligaen i 1971
Henning Jensen ( 1972-76)
Allan Simonsen ( 1972-79) Årets fodboldspiller i Europa 1977
Carsten Nielsen ( 1976-81)
Steen Thychosen ( 1978-81)
Peter Enevoldsen ( 1985-86)
Johnny Mølby ( 1992-93)
Peter Nielsen ( 1992-96)
Morten Skoubo ( 2002-2004)
Kasper Bøgelund ( 2005-2008)
Thomas Helveg ( 2005-2007)
Bo Svensson ( 2006-2007)
Sebastian Svärd ( 2006-2010)
Mikkel Thygesen ( 2007-2007)
Per Pedersen ( 1997-1998)
Tyske mestre: 1970, 71, 75, 76 og 77.
Vinder af UEFA Cup 1975.
Gladbach spiller i dag topopgør mod de forsvarende mestre fra Borussia Dortmund.
Bare for en ordens skyld...