• Mads Junker lavede i sidste sæson 23 mål i den bedste hollandske række, og det har åbnet øjnene hos klubber fra større ligaer. Foto: Nikolai Linares

    Mads Junker lavede i sidste sæson 23 mål i den bedste hollandske række, og det har åbnet øjnene hos klubber fra større ligaer.

    Foto: Nikolai Linares

Tysk jagt på Junker

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Bundesliga-klubber ude efter Roda-topscoreren, der er forfremmet til vice-anfører.

 Landstræner Morten Olsen kunne ikke bruge ham til VM-truppen. Men Mads Junkers 23 sæsontræffere i den hollandske liga i sidste sæson for Roda har alligevel gjort indtryk på en del klubber i Europa.
 
Især i Tyskland blandt Bundesliga-klubber er interessen brandvarm, og ifølge sporten.dk's oplysninger var flere klubber fra den bedste tyske række til stede, da Roda spillede træningskamp mod belgiske KVK Tienen i sidste uge.
 
Her scorede Junker blandt andet og gjorde en god figur. 

Angriberens agent, Michael Johansen, ser det som realistisk, at der kan komme et Junker-salg på tale i den sidste måned af transfervinduet.

- Der er rigtig stor interesse for Mads. Det er lidt af hvert og ikke kun specifikt fra et enkelt land. Jeg er optimistisk i forhold til et skifte, fordi der er mange europæiske klubber, som mangler angribere. De fleste går efter dem, som har spillet VM, men alle kan jo ikke få de spillere, og når man så har scoret 23 mål i den hollandske liga, så er det altså også noget, som der bliver lagt mærke til, lyder det fra Michael Johansen.

Læs også: Flere klubber jagter Junker

Han afviser også kritikken fra de folk, som hævder, at Mads Junker kun kunne score mod dårligere modstandere og derfor ikke var god nok til VM-truppen.

- Jeg har godt hørt folk sige, at han ikke scorer mod de bedste hold, men det er altså ikke alle og enhver, der scorer 23 mål i Holland. Heldigvis vidner interessen også om, at det er kvaliteterne og målnæsen, der tæller, siger Johansen. 

Læs også: Junker: Ikke bitter

Mads Junker selv er glad for interessen, men tager situationen med ro. Ikke mindst fordi han er blevet forfremmet til vice-anfører og lægger ud i de første kampe med at være anfører på grund af den normale anførers skade. Roda spiller blandt andet mod mestrene Twente og Ajax i de kampe.

- Det er klart, at kommer der fra et godt tilbud fra en klub, der vil være et skridt op ad stigen, så er jeg interesseret. Men jeg vægter også fast spilletid i Roda højt, og det er en kæmpe ære, at jeg nu er blevet vice-anfører i klubben. Man kan vel sige, at jeg kan ikke få et bedre udstillingsvindue end de første kampe i Æresdivisionen, hvor jeg skal være anfører for holdet. Men jeg går ikke og tænker så meget over at skifte, for jeg har det fantastisk i Roda, forklarer Junker. 

Han har ikke sat sig et sæsonmål, hvis han bliver i Roda. For 23 sæsonmål bliver nærmest umuligt at overgå.

- Alt kørte fantastisk for mig i sidste sæson, og jeg tvivler på, at jeg kan score lige så mange mål. Men jeg vil da gøre mit allerbedste for at fortsætte målstimen, og jeg synes også selv, at jeg har haft en god sæsonoptakt, siger Junker.

Skriv kommentar

*
*
*
Gem
 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Vinkup: 90 point fra Robert Parker!

Fantastisk vin fra et af de mindre kendte områder i Rhône-dalen. Dog er kvaliteten fra producenten Château Pesquié helt i top sammenlignet med hvad man betaler for vinene. Prøv denne og bliv overrasket!

Kr. 59,95 v/12 fl.

MUSIK
ddja

Danish DeeJay Awards

Danmarks største awardshow, hvor du kan opleve de største artister og dem der bliver det meget snart!

Kr. 295

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225

MUSIK
aura

Aura på Dk-Tour

Oplev en eksklusiv koncertoplevelse med Aura inkl. hendes nye CD "Before The Dinosaurus".

Kr. 250 - SPAR 100 kr.